Logo

Soppebassin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Soppebassin

Mindre børn kan have megen glæde af et lille plasticbassin. Det bør placeres på græs eller andet blødt underlag.

Småbørn nærer stor forkærlighed for at lege i og med vand, og når man anlæg­ger offentlige eller private legepladser, må man tage muligheden for og konse­kvenserne af at forsyne dem med sop­pe- eller lege bassiner med i overvejelserne. Det giver anledning til mange betænkeligheder, fordi børnene og de­res tøj ikke just bliver renere, når de leger med vand, men også fordi selv små vanddybder på 20-30 cm udgør en druknefare. Over for dette står børne­nes glæde ved vand og muligheden for at vænne dem til vand, så at de ikke gribes af panik ved at få hovedet under vand, uanset om de kan bunde eller ej. Muligheden for, at børnene pådrager sig forkølelser eller infektioner i hals og Ører spiller sammen med tempera­turen og hygiejne også en rolle, som dog ligger uden for dette værks ram­mer; blot skal det anføres, at man til mindre, uopvarmede bassiner bør fo­retrække hyppigt vandskifte fremfor kemisk renholdelse.

 

Bassintyper og -anvendelse

Egentlige soppebassiner eller lavvan­dede badebassiner i parker eller ved børnehaver bør udformes i faste mate­rialer som beton eller asfalt; der bør være både tilløb og afløb, bruser til afskylning m.m., og det bør overlades til fagfolk at konstruere og udføre anlægget. Det typiske soppebassin er cirkelrundt med svagt skrånende bred­der; belægningen udføres i en sådan størrelse, at bassinet kan bruges til andre formål uden for badesæsonen. Rulleskøjte- og bræddeløb, men også isskøjteløb efter overrisling om vinte­ren giver mulighed for at udnytte den dyre bassinkonstruktion bedre.

For haveejeren er der imidlertid man­ge billigere muligheder i de små lege­bassiner, der kan købes i butikker med legetøj eller haveudstyr. De findes i såvel formfast presset plastic som i kraftig folie, der på forskellig vis afsti­ves i kanterne. Det er nemt for have­ejeren at tilfredsstille børnenes behov for at bade og pjaske på meget varme dage og sejle med legetøjs- og model­skibe i den kølige del af året. De små plasticbassiner placeres med fordel på et blødere underlag som græs eller grus og må flyttes daglig for at undgå opblødning af bunden eller at græsset bliver kvalt.

De tømmes nemt og er nemme at gemme bort, så de ikke dominerer i den vinternøgne have. De skal opbeva­res frostfrit om vinteren. Husk dog, at vand altid og især, når børnene ikke er vænnet til det, udgør en druknefare, og at det at styrte i koldt vand i sig selv kan give et chok, som kan føre til drukning på ganske lavt vand!

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.728 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her