Paxillus betyder pæl; det danske navn netbladhat hentyder til de nedløbende lameller, der danner et svagt net.
Den blev tidligere regnet for spiselig; men nyere undersøgelser har afsløret, at legemet danner antistof mod svampen. Første gang, man spiser den, sker der tilsyneladende ikke noget; men antistoffet forbliver i organismen, og ved gentagne fortæringer sker der en ophobning, som fører til svære indre beskadigelser og død.
Arter:
Almindelig netbladhat (Paxillus involutus) har en 5-12 cm stor hat, der er puklet eller tragtformet med indrullet rand. Farven er olivenbrun med nøddebrun midte. Lamellerne er først gule, senere mørkebrune. Almindelig i skov, især under birketræer, i juli-november.
Sortfiltet netbladhat (Paxillus atrotomentosus) har en hvælvet, 5-20 cm stor hat med indrullet, fløjlsagtig filtet rand. Stokken er kort, brun til sortbrun og stærkt filtet. Vokser på granstød og er fremme i juli-oktober.
Viftesvamp (Paxillus panuoides) har ingen stok. Hatten er uregelmæssigt
vifteformet og olivengul. Svampen vokser på tømmer og stolper af nåletræ og forekommer også i huse, hvis træværk kan ødelægges af den.