Ametysthat hører til en af planterigets største grupper, svampene.
Alle svampe mangler det grønne farvestof, klorofyl, der er til stede hos de højere planter. For at kunne vokse må svampene skaffe sig kulstof enten ved at snylte på andre planter eller ved at udnytte henrådnende plantedele i jorden. Næringen optages gennem underjordiske fine, tynde tråde, mycelium. Herfra udvikles svampens frugtlegemer, der i daglig tale kaldes for svampe. Frugtlegemet hos ametysthat består af et paddehatformet legeme, der på undersiden har lameller, hvori sporerne dannes. Hatten sidder på en centralstillet stok.
Violet ametysthat (Laccaria amethystina) har tykke lameller, og alle dele af frugtlegemet og myceliet forneden er ametystblå. Ametysthattene adskiller sig først og fremmest fra tragthattene , som slægten ofte henregnes til, ved lamellernes tykkelse. Svampen vokser især i løvskov, og man finder den i augustoktober. Den er spiselig og god.
Rød ametysthat (Laccaria laccata) har en snavset rødbrun farve og kødfarvede lameller. Arten er meget variabel og mere almindelig end den foregående. Den er også spiselig, men noget sej.
--