Lycoperdon kommer af græsk lykos ulv og perdo = fjærte og hentyder til de mange sporer, der flyver ud, når den modne svamp berøres. Frugtlegemet er pære- eller kugleformet og uden egentlig stilk. Hos de unge svampe er kødet ret fast og hvidligt; men det bliver senere oftest brunfarvet og pulveragtigt. Ved modenhed åbner svampen sig i toppen, hvorefter de mange sporer spredes med vinden.
Arter:
Krystalstøvbold (Lycoperdon perlatum) vokser i løv- og nåleskove, ofte flokvis, og er ret almindelig. Dens frugtlegeme, der er fremme i juli-november, er pæreformet, 3-5 cm bredt og 5-7 cm højt, først hvidt, senere brunligt og besat med løstsiddende pigge. De unge, endnu faste svampe kan spises.
Kæmpestøvbold (Lycoperdon giganteum) er den største af alle bugsvampe; et enkelt frugtlegeme kan udvikle 20.000 milliarder sporer. Svampen vokser især på muldrige steder i kanten af skove, i haver og marker, hvor den kan dukke op hver sommer. Frugtlegemet, der bliver indtil 50 cm i diameter, er uregelmæssigt rundt med hvidliggrå farve. De unge svampe er spiselige og velsmagende.
Pindsvinstøvbold (Lycoperdon echinatum) vokser hist og her i løvskove og ses i august-oktober. Frugtlegemet er kuglerundt, 2-4 cm i diameter og tæt besat med lange pigge, der er brune med lysere spidser, som er bøjet mod hinanden. Mellem piggene er der et brunt, grynet lag. Kødet er først hvidligt, senere purpurfarvet. Svampen er værdiløs som spisesvamp. Pærestøvbold (Lycoperdon pyriforme) vokser almindeligt i smågrupper på løvtræstubbe og pinde og er fremme i august-november. Frugtlegemet er pæreformet, ca. 3 cm højt og blegt gulligbrunt med mørkere top. Svampen er uspiselig og har en skarp, metalagtig lugt.
Kæmpestøvbold (Lycoperdon giganteum) er særdeles velsmagende som ung.
Pindsvinstøvbold (Lycoperdon echinarum) er uspiselig.