Logo

Økologi

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Økologi   

Økologi betyder egentlig hushold­ningslære. Det er den videnskab, der beskæftiger sig med de levende orga­nismers afhængighed af hinanden og af deres fysiske omgivelser. Man skelner mellem planteøkologi og zoo-økologi, men de to videnskabsgrene overlapper hinanden, bl.a. fordi dyr og planter er afhængige af hinanden.

 

Den botaniske økologi beskæftiger sig dels med at kortlægge de enkelte plan­tearters specielle krav til jordbund og klima (deres såkaldte autøkologi). De metoder, man benytter hertil, er i dag meget teknologisk prægede. F.eks. kan man ved radioaktiv mærkning un­dersøge planternes stofoptagelse. Der­for ved man nu, at de gængse nærings­stoffer som fosfor og kvælstof ikke i sig selv er nok for planterne. For at udvik­le sig bedst muligt må en plante også have tilført de såkaldte mikronærings­stoffer, dvs. næringsstoffer, som plan­terne kun behøver i ganske små mæng­der. Hvilke mikronæringsstoffer plan­terne behøver, varierer fra art til art; nogle arter er f.eks. afhængige af bly eller kobber.

Men det er også den moderne økologs opgave at undersøge de enkelte arters indbyrdes balance i de naturlige plan­tesamfund, hvor de fungerer i såkaldte økosystemer, altså systemer af indbyr­des afhængige organismer. Og endelig skal økologen belyse de fysisk-kemiske forudsætninger for disse økosystemers beståen. Den viden, man opnår både ved undersøgelser af de enkelte arter og ved analyse af økosystemerne, er af meget stor betydning. Den er nemlig en forudsætning for, at man kan skride ind over for forurening og overudnyt­telse af naturen, og den er også en betingelse for, at man bedst muligt kan udnytte jordens ressourcer. I landbru­get kan man f.eks. ved jordanalyser finde frem til den jordbehandling, der giver det bedste udbytte, samtidig med at økologerne ved at undersøge virk­ningen af de landbrugsmæssige indgreb kan søge at beskytte balancen i naturen.

Den økologiske videnskab har udviklet sig eksplosivt i de seneste årtier, men alligevel har den ikke kunnet holde trit med den industrielle udvikling. Derfor er store naturværdier gang på gang blevet ødelagt, før videnskaben kunne nå at gribe ind. Det har ført til, at der i de seneste år er blevet propaganderet meget for at skabe en øget økologisk bevidsthed i den vestlige verden. Pro­pagandaen har til en vis grad bevirket, at der er gået inflation i ordet økologi. Det bruges nu ofte i sammenhænge, hvor det set fra et naturvidenskabeligt synspunkt ikke hører hjemme. Men trods alt er dette bedre end den totale mangel på forståelse af konsekvenser­ne ved forurening og overudnyttelse af naturen, der prægede samfundsbilledet i industrialiseringens barndom.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (12 stemmer)
Siden er blevet set 2.203 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her