Erantis-frugter er bælgkapsler. En bælgkapsel er som en bælg en enrummet, mangefrøet frugt dannet af et enkelt frugtblad, der er foldet langs midtnerven (rygsømmen) og sammenvokset langs randene (bugsømmen). I modsætning til bælgen springer bælgkapslen kun op langs en af sømmene, som regel bugsømmen.
Erantis, engkabbeleje og pæon har bælgkapsler, der springer op i bugsømmen; magnoliens bælgkapsler springer op i rygsømmen.