Bær er frugter, som har en sej hud og et saftigt indre, hvori frøene ligger. De åbner sig ikke ved modning. Den seje hud er altid dannet af frugtbladet eller frugtbladene. Det saftige indre kan enten være dannet af frugtbladets inderside, som det fx er tilfældet i en vindrue, af frøskallens yderste del, som det gælder i et ribs, af frøstrengene som i kaktusfrugter eller af saftholdige udvækster fra indersiden af frugtbladene, som det er tilfældet i Citrusfrugterne. Rent biologisk har bærrene det tilfælles, at de er beregnet til at blive spist. Frøene· passerer uskadt gennem tarmkanalen og spredes på den måde langt fra moderplanten. Derfor er mange planter med bærfrugt også nytteplanter. Langt de fleste af de mange bærtyper er dannet af mere end et frugtblad og har skillevægge og mange frø, som det tydeligt kan ses i en tomat, men enkelte er enrummede og etfrøede; det gælder fx det dødelig giftige bær fra pebertræet (Daphne). Bærhuden varierer i sej hed fra den tynde skal på ribs til den træagtige kalabas.
Solbær (Ribes nigrum) har en klase af tyndhudede sorte bær.
Stikkelsbær og solbær er velkendte eksempler på bær; mindre kendt er det, at banan, agurk, græskar, melon, daddel og grønne og røde peberfrugter også er bær, hvorimod jordbær, kirsebær og hyldebær er stenfrugter.