Havebrugsundervisning

De gamle kulturhistoriske traditioner inden for havebruget har i Danmark medført en veludbygget række under­visningsmuligheder for både professio­nelle og ikke-professionelle haveinter­esserede. Ikke-professionelle har in­den for rammerne af den nuværende fritidslov gode muligheder for at er­hverve kendskab til havebrug i almin­delighed, idet der oprettes et stigende antal kommunale dag- og aftenkurser, hvor undervisning i havebrug er indført på linje med andre fag og hvor der undervises på mange niveauer. Des­uden er der rige muligheder i form af foreninger af dendrologisk eller forst­lig karakter, og havebrugsskoler, have­selskaber og landbrugsskoler m.fl. ar­rangerer undervisning eller kurser af såvel generel som speciel karakter. Endelig er der en ikke uvæsentlig ad­gang til havestof i alle offentlige medi­er i form af et stigende antal udsendel­ser og artikler på alment niveau. Undervisningen af fagfolk blev her i landet først indført omkring 1850; der er siden blevet oprettet en række insti­tutioner og skoler, som udgør et solidt grundlag for havebrugsundervisnin­gen. Tekniske skoler gav tidligere en teoretisk uddannelse, der skulle sup­plere den praktiske gartneriære og sluttede med en afsluttende medhjæl­perprøve. Undervisningen foregik på dag- eller aftenskoler, parallelt med den øvrige læretid.

I dag er gartneruddannelsen tilrette­lagt enten som en erhvervsfaglig grunduddannelse, indledet af et teore­tisk basisår på EFG-skolen og derpå følgende praktisk uddannelse på planteskole eller i erhvervsgartneri, eller den er baseret på den ældre mesterlære med påfølgende skoleuddannelse på en af de statsanerkendte havebrugs­højskoler.

Undervisningen i havebrug ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole er opdelt i to linjer, en anlægslinje og en gartneri- og frugtavlslinje. Fælles for linjerne er den grundvidenskabelige basisuddannelse med tilhørende koor­dinering af visse grænsefag, men de er adskilt ved en række specialfag. Disse specialfag udgøres for anlægslinjens vedkommende primært af æstetiske og planlægningsmæssige fagområder; de færdiguddannede herfra kaldes land­skabsarkitekter. For gartneri- og frugt­avlslinjen er det især de gartneriske, økonomisk-videnskabelige hovedfag, der karakteriserer uddannelsen af ha­vebrugskandidaterne, der bærer titlen hortonom.