Logo

Balsam-urter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Balsam-urter 

Balsam-urter er en fællesbetegnelse for en række planter med aromatiske lugt­stoffer i blomster eller blade. Nogle blade afgiver duft efter en let berøring, fx pebermynte og pelargonie, me­dens andre blade først dufter efter at være gnedet mellem fingrene, så celler­ne ødelægges. Fælles for dem alle er et lugtstof, som er bundet til en æterisk olie, der findes i kirtelhår på bladenes overflade. Mennesket har gennem tiderne forstået at anvende disse dufte på den ene eller anden måde, fx til vellugtende salver, i parfume og ved balsamering af de døde i oldtidens Ægypten.

 

En lavendelhæk var tidligere almindelig i haver­ne. De vellugtende blomster anvendes i medicinen og især tidligere til at lægge mellem tøj.

 

Balsam er flydende eller halvflydende blandinger af harpiks og æterisk olie, der hærdner efterhånden, når de ud­sættes for luftens påvirkning. Hos am­bratræ (Liquidambar styraciflua og Li­quidambar orientalis) udnyttes den fly­dende harpiks, der bl.a. er hovedbe­standdelen i tyggegummi.

Rosenolie eller rosenvand fremstilles af forskellige rosen-arter og -krydsnin­ger, bl.a. mosrosen (Rosa centifolia 'Muscosa'), hvis friske blomsterblade ved destillation med vand giver rosen­vand.

Potpourri, som vore oldeforældre altid havde et glas stående med, bestod bl.a. af saltede rosenblade og lavendel­blomster.

Agrumenolier er en betegnelse for de æteriske olier, der udvindes af citrus­frugter. Hertil hører bl.a. citronolie og bergamotolie, der findes i de små kirt­ler i skallerne på frugterne.

En anden vigtig olie er pebermynteoli­en, der udvindes af forskellige arter og krydsninger af mynte (Mentha). Mynten hører til læbeblomstfamilien, og de modsatte blade er fyldt med kir­telhår, hvis indhold af æteriske olier gi­ver den velkendte mynteduft. Ager­mynten (Mentha arvensis), der er vildt­voksende her i landet, anvendes bl.a. til fremstilling af menthol. Pebermynte (Mentha piperita) er en gammel kul­turplante, der i vor tid dyrkes i stor stil. . De unge skud og blade anvendes til udvinding af pebermynteolie, der bl.a. bruges i medicin og til pebermynte­vand.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 14.956 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her