Bladknop

I knoppen er de ikke-udsprungne blade foldet på forskellig måde. En bladknop anlægges overfladisk på stænglen. Den sidder neden for stæn­gel spidsen , indeholder anlæg til et blad, og i modsætning til stængel- og grenknopper forbruger den hele sit vækstpunkt under udformningen af bladet. Når et blad er færdigudfoldet, holder det altså op med at vokse; der findes dog undtagelser fra denne regel, både blandt blomsterplanter og især blandt bregner. Hos de træagtige plan­ter skelner man kun mellem blom­sterknopper og bladknopper, af hvilke de sidste indeholder anlæg til både blade og grene. I knoppen er de unge blade foldet på forskellig måde. De kan være sammenrullede som fx hos banan, tilbagerullede som hos pil, plisserede som hos bøg eller sammenlagte som hos eg. Hos træer er blad­knoppen som regel beskyttet af et eller flere knopskæl, som er dannet af bla­dets fod eller fodflige og kan se meget forskellige ud. Velkendte er de store klæbrige, brune knopskæl hos hesteka­stanjen og de taglagte, spidse knop­skæl omkring bøgens slanke, spidse bladknopper. Nogle knopper mangler knopskæl og kaldes nøgne; det gælder fx knopperne hos tørst.