Et velproportioneret drivhus er ikke blot til nytte, men direkte pynteligt i haven.
Et drivhus eller væksthus er et glasdækket rum, hvori man dyrker planter. I moderne drivhuse er der mulighed for at regulere det indendørs klima ved hjælp af opvarmning, lufttilførsel, vanding, skygning og lystilførsel. Disse hjælpemidler gør det muligt at dyrke planterne i det bedst mulige klima, der ikke påvirkes af klimaet udenfor. Man er således uafhængig af årstiden og kan få planter tidligt j vækst og blomstring. Således dyrker man salat, tomater og agurker i væksthuse om vinteren; man kan drive blomster i blomst på tidspunkter, så de blomstrer netop til højtiderne, og en plante som krysantemum kan man få i blomst hele året.
Historie.
Allerede i begyndelsen af det 17. århundrede fandtes der drivhuse i Rosenborg Slotshave i København. Snart fulgte andre slotte og herregårde efter, og man byggede drivhuse til vin, ananas, jordbær, fersken og blomsterplanter. Helt op til begyndelsen af det 20. årh. var det fortrinsvis slottene og herregårdene, der opførte drivhuse; men efter dette tidspunkt overtog handelsgartneriet i højere og højere grad dette byggeri. Siden begyndelsen af det 20. årh. er der sket en kraftig udvidelse af det erhvervsmæssige drivhusareal, mens drivhuse i private haver først fik et virkeligt opsving fra begyndelsen af 1970erne; i dag findes der flere hundrede tusind små drivhuse i privathaver.
Typer. Tidligere blev drivhusenes skelet altid bygget af træ, men i dag bygges det næsten udelukkende af aluminium. Dog finder man stadig enkelte typer, der er bygget af træ med plastic eller glas som dækmateriale. Der findes talrige modeller til privathaver, og de kan ofte leveres enten som færdige huse eller som byggesæt, så at man selv kan sætte husene sammen. Drivhuse kan efter deres funktion inddeles i tre hovedtyper: koldhuse, tempererede huse og varmhuse.
Placering. For at få den bedst mulige udnyttelse af drivhuset skal dets tagrygning ligge øst-vest. Det er ikke så vigtigt i de små hobbyhuse, hvor længden ikke er meget større end bredden, men i erhvervsvæksthuse har det stor betydning, fordi disse huse altid er meget længere end brede.
Hobbydrivhuset bør indpasses som en naturlig del af haven.
Indretning. Når man har anskaffet sig et hobbydrivhus, har man forskellige muligheder for at indrette det. Man kan opsætte borde til såkasser eller potteplanter. Man kan også opsætte hylder; men det må betragtes som en nødløsning, man kun griber til, hvis man har for mange planter og for lille et dyrkningsareal; hylder giver dryp efter vanding og konstant skygge og er derfor kun anvendelige, hvis det drejer sig om planter, der tåler både dryp og skygge.
I et koldhus (se nedenfor) har man mulighed for at starte plantedyrkningen 1-2 uger tidligere end normalt ved hjælp af hævede bede. Når jorden hæves 15-30 cm op over grundfladen ved hjælp af en træramme, bliver jorden i trærammen hurtigere varm end bundjorden, således at planternes rødder får en bedre temperatur at vokse i. Når rødderne når igennem det hævede jordlag, vil bundjorden være så meget opvarmet, at rødderne uden videre kan fortsætte ned i denne.
Hvis man i stedet for faststående anlæg som borde og bede anvender flytbare beholdere i form af kasser, potter eller spande, giver det bedre mulighed for udnyttelsen af det areal, man har til rådighed. Ligesom de hævede bede giver dyrkningsbeholderne på et tidligere tidspunkt en højere jordtemperatur end den, der hersker i jordbunden. Klimaregulering. Det er vigtigt at kunne styre klimaet i drivhuset, for at planterne kan få så gode vækstmuligheder som muligt. Der er en række faktorer, man kan styre, både manuelt og automatisk. Hvor meget man gør ud af automatiseringen, afhænger af, hvor kostbart udstyret er og hvor stort et behov man har. I erhvervsgartnerier er automatiseringen ofte så langt fremme, at man kan klare sig med lidt tilsyn i længere perioder.
For at få så effektiv en ventilation som muligt bør arealet af oplukkelige vinduer svare til 10-15% af drivhusets grundareal. Bedst ventilation opnår man ved hjælp af gennemgående vinduer ved tagrygningen. Vinduerne skal kunne åbnes 60°C. Eventuelt kan man i hobbydrivhuse bruge en ventilator med en kapacitet på 100-150 m³ luft pr. time pr. m³ grundareal.
Uopvarmet hobbydrivhus af træ og glas.
Hobbydrivhus med mulighed for opvarmning.
I forbindelse med vanding er det bedst at have en vandhane i nærheden af drivhuset; men ellers kan en beholder på et par hundrede liter bruges som vandbeholder. I en sådan vandbeholders vand kan man opløse så meget gødning, at man får en næringsopløsning på 0,1%, som man så vander med. Det er en god måde for planterne at få tilført nænng på. Man kan også udlægge sive- eller drypslanger i drivhuset, hvis der er indlagt vanq. Skygning er kun nødvendig ganske få timer og på særlig varme dage. Man skygger bedst ved at opsætte regulerbare gardiner af reflekterende materiale, der kaster lyset tilbage gennem glasset igen, hvorved temperaturen i huset ikke stiger så kraftigt.
Drivhus i aluminium og glas; grundflade 9,3 m². Typisk »samle selv«-model.
Større drivhus model, 12 m², af aluminium- og glas til »selvsamling«.
Drivhuset skal tilses hver dag - også når ejeren er bortrejst.
Opvarmning i hobbydrivhuse sker bedst ved tilslutning til et centralvarmeanlæg; men for kortere perioder kan man anvende gas- eller el-varme. Hvis man bruger gas, skal man holde øje med, at flammen hele tiden er farveløs. Er den ikke det, er installationen udført forkert, og der slipper gas ud, som øjeblikkelig skader planterne. Hvis man varmer et 12 m² stort drivhus op med olie og ønsker at opretholde en temperaturforskel på 25°C mellem husets og omgivelsernes temperatur, svarer det til brændværdien af ca. 1 liter fyringsolie pr. time. Temperaturen kan reguleres med en almindelig radiatortermostat. Man kan også indlægge varmeledninger i form af 15 mm plasticslanger med en indbyrdes afstand på ca. 60 cm. Ved en sådan jordopvarmning må vandet i slangerne ikke være mere end 30-35°C, og det kræver påsætning af en shuntventil og en cirkulationspumpe.
I drivhuset bør man have en stikkontakt, som de forskellige el-installationer kan tilsluttes. El-installationen kan benyttes til arbejdsbelysning, el-varme til frostbeskyttelse og tilskudslys. Hvis man bruger kunstlys, er der forskellige lampetyper at vælge imellem: lysstofrør, damplamper og blandingslyslamper; de varierer med hensyn til lysegenskaber og pris. Det er bedst at give kunstlys om natten, fordi mange timer med lav lysstyrke giver større plantevækst end få timer med stor lysstyrke, selvom der gives den samme lysmængde i alt. Når man giver kunstlys, skal man passe på, at der ikke er planter i huset, som kun blomstrer ved lang nat (kortdagsplanter). Chrysanthemum blomstrer således ikke, hvis der er lys i blot en ganske kort periode om natten.
Specielle former for drivhuse.
Det uopvarmede koldhus kan ikke holdes frostfrit og er derfor kun egnet til overvintring af ganske få planter og til drivning af blomsterløg i det tidlige forår fra marts. Om sommeren kan man bl.a. dyrke tomater, agurker, peber og auberginer, vindruer, ferskener og figner i huset.
Det opvarmede koldhus kan opvarmes, så at temperaturen i vintertiden ligger mellem 4° og 10°C; det kan kort sagt holdes frostfrit. I et sådant hus kan man overvintre planter, der behøver en vinterhvileperiode, fx azalea, pelargonie, begonie, dahlia-knolde, fuchsia, nerie og passionsblomst, og man kan starte kulturen af planter som tomat, agurk, peber og aubergine tidligere end på friland.
Det tempererede hus.
I dette kan temperaturen holdes på 12-18°C hele vinteren. Det er et temperaturområde, der passer mange planter godt, bl.a. azalea, alpeviol, trillingranke, primula og hawaiiblomst.
Det varme hus
skal holde en temperatur på 18-22°C om vinteren, og den må under ingen omstændigheder synke under 15°C. En hel del af vore stuepotteplanter hører hjemme i dette hus, fx flamingoblomst, kroton, fingeraralie, dracæna og bægerranke.
Næsten alle blomster kan ved hjælp af varme og lys drives frem til tidlig blomstring. I forgrunden stueplanten Ixora coccinea.