Forårsløg

Forårsløgplanterne hører til vore mest farvestrålende blomsterplanter; deres umådelige popularitet skyldes dog især, at de blomstrer på den årstid, hvor vi trænger mest til blomster og farver. Dertil kommer, at de er nemme at passe, billige i indkøb og pålidelige i blomstringen; man kan dårligt ønske sig flere gode egenskaber hos en have­plante.

Lægning af forårsløg:

Man skal tænke på forårsløgene allerede om efteråret. De skal i jorden i september eller oktober, narcisser helst inden midten af september, tulipaner inden midten af november. Da løgene meget hurtigt begynder at arbejde nede i jorden, bør man give dem et tilskud af almindelig blandingsgødning med det samme, f.eks. 50 g pr. m². Tidligt om foråret er det klogt at give en mindre mængde salpeter, som skal strøs på jorden, da det ellers vil svide bladene.

Det må frarådes at udplante de såkald­te afdrevne blomsterløg, som kan kø­bes billigt i spandevis hos blomster­handleren. Dels er løgene udpint, dels er det ikke altid sorter, der er velegne­de til havebrug, og tilmed risikerer man at få plantesygdomme ind i haven. Derfor må det i hvert fald tilrådes først at afsvampe sådanne løg ved at give dem et bad i vand med 20 g Orthocid pr. liter; man lader dem ligge i en halv time. Det samme kan man gøre, når man omplanter sine egne tulipan- og narcisløg, hvis man ikke er sikker på, at de er sygdomsfri. Det sted, hvor de har ligget, kan behandles med 25 g Brassicol pr. m², inden de nye løg lægges; pulveret nedhakkes i de øver­ste 10 cm af jordlaget.

Vil løgplanterne ikke trives i en gam­mel have, kan årsagen være kalkman­gel. Man kan få undersøgt jordens reaktion og eventuelt udsprede 1 kg melkalk pr. 10 m².

En vintergæk har smeltet sig vej op gennem sneen.

Kaufmanniana-tulipanerne kan blomstre al­lerede i marts.

Der findes flere arter af perlehyacint, her den blå Muscari armeniacum.

Erantis er ofte fremme, før den sidste sne forsvinder.

Snepryd (Chionodoxa luciliae) breder sig villigt, når man først har den i haven.

Udvalg af forårsløg: Trænger man til fornyelse i haven, er den nem at finde blandt de tidlige forårsløg og -knolde; mange arter er kun alt for sjældne i danske haver. De fleste kender de såkaldte »botaniske« tulipaner, et be­greb, der omfatter de dyrkede tulipan­arter og en række tidligtblomstrende hybrider. Der er tre store grupper, fosteriana-, greigii- og kaufmanniana­tulipanerne. Blandt fosteriana-tulipa­nerne, der blomstrer i april, bør især den kæmpestore, høje, skarlagenrøde 'Red Emperor' (eller 'Madame Lefe­bre') fremhæves; men også den lidt lavere, mørkerøde 'Princeps' er meget værdifuld. Mindre almindelige er den orangerøde 'Orange Emperor' og den renhvide 'Purissima'; helt ny er den rosafarvede 'Pinkeen' . Kaufmanniana-hybriderne er de tidlig­ste, og de kan under gode forhold blomstre allerede i marts. De er imid­lertid kortstilkede og bliver sjældent mere end 20 cm høje. Mange er op­kaldt efter berømte kunstnere, f.eks. 'Alfred Cortot', 'Cesar Frank', 'Jo­hann Strauss', 'Gluck' og 'Shake­speare'.

Greigii-hybriderne har meget store blomsterhoveder i prægtige farver, og de virker meget særprægede med deres brun plettede eller stribede grønne bla­de. Man bør f.eks. forsøge den bronze­farvede 'Cape Cod', den skarlagenrø­de 'Red Riding Hood' eller den citron­gule 'Dreamboat'.

Tulipa praestans 'Fusilier' er en henri­vende, orangerød tulipan, som bærer flere blomster på samme stilk, og også Tulipa clusiana og Tulipa eichleri kan anbefales, mens arter som Tulipa bata­linii, Tulipa sylvestris og Tulipa turke­stanica måske vil skuffe mange, fordi blomsterne er meget mindre, end man forventer det af en tulipan.

Også »botaniske« krokus findes, både forårs- og efterårsblomstrende. De har gerne noget mindre blomster og min­dre prangende farver end de almindeli­ge havekrokus; men de er meget smuk­ke og virker uhyre harmoniske i et stykke havenatur. Man kan prøve f.eks. Crocus chrysanthus, Crocus sieberi, Crocus tomasinianus, 'Cream Beauty' eller 'Zwanenburg'.

De »botaniske« narcisser er som regel mindre end havesorterne, men ikke af den grund ringere som haveplanter. Blandt dem findes de værdifulde trian­drus-narcisser, 'February Gold' og den morsomme Corbularia bulbocodium, der ikke mere regnes til de »rigtige« narcisser.

Mellem de mange forårsblomstrende løg- og knoldplanter bør man være mere opmærksom på de mindre almin­delige som balkan-anemone, dorotea­lilje, hundetand, kamassia, fuglemælk, klokkehyacint, klokkeskilla, perlehya­cint, porcelænshyacint, snepryd, tobla­det skilla og vår-iris.

Læg narcisløg i august, de øvrige i september. Hvert løg dækkes af et lag jord, der er dobbelt så tykt, som løget er højt.