Kobjælde blomstrer i Alperne, endnu inden sneen er forsvundet.
Ved hårdførhed hos planter forstås deres evne til at overleve ugunstige ydre vækstbetingelser. Også for kulturplanternes vedkommende gælder den såkaldte minimumslov: at vækstbetingelsernes laveste faktor sætter en undergrænse for al vækst. Alle kulturplanter dyrkes under forhold, der ikke ligner deres »hjemlige« betingelser ret meget; det er derfor af største betydning, at disse grænser respekteres fra dyrkerens side.
Temperaturforhold: Kulturplanter på friland vil altid være udsat for uvante temperatursvingninger. Vinterens til tider meget lave temperaturer kan medføre frost- eller kuldeskader af forskellig grad og kan i visse tilfælde medføre planternes død. De strenge vintre i begyndelsen af 1940rne bliver ofte anvendt som målestok for træ- og urteagtige planters hårdførhedsgrad på friland. Varmeskader på frilandsplanter spiller i Danmark næppe nogen større rolle for et godt æstetisk-økonomisk resultat. Derimod er varmeskader, der som regel viser sig som svidning, et almindeligt fænomen ved væksthusplanter, hvor de som regel medfører uheldige økonomiske konsekvenser. I disse tilfælde skyldes skaderne oftest uagtsomhed.
Fugtighedsforhold: Ved normale jordbundsforhold med god gennemtrængelighedsevne for vand vil skader ved overvanding sjældent forekomme. Dog kan der i sjældne tilfælde iagttages drypskader på planter under tagudhæng eller lignende. Derimod er tørkeskader ret almindelige i den danske sommer. Planternes egne reguleringsorganer, spalteåbningerne , sørger for en vis balance mellem optagelsen af vand og vandudskillelsens størrelse, men ved længere tørkeperioder er de utilstrækkelige. Især nyplantede kulturer er udsat for tørkeskader.
Andre forhold: Vindforholdene spiller en væsentlig rolle, idet ikke alle planter er lige vindføre. Vindskader vil uvægerlig opstå, hvor planterne udsættes for vedvarende, ensidig vindpåvirkning. Medregnes kan dog ikke pludselig opståede stormskader, selvom disse også skyldes ydre faktorer. Vindskader viser sig som regel ved misvækst eller svidning. Kemiske skader må man i dag også medregne, når der tales om hårdførhed i forhold til ydre påvirkninger. Saltningen i vintermånederne er skyld i mange bytræers død, ligesom udstødningsgassernes indhold af tungmetaller medfører forgiftningssymptomer hos planter.
For at opfylde kulturplanternes særlige vækstkrav og opnå tilfredsstillende økonomiske og æstetiske resultater er det ofte nødvendigt at hjælpe dem i kampen for at overleve. Dette kan ske på en række måder, alt efter hvilke forhold det er, der sætter grænse for plantevæksten. Mod kuldeskader kan der afdækkes med spagnum, løv, granris eller lignende; tørkeskader kan imødegås ved vanding, fugtighedsskader ved dræning, vindskader ved lægivende foranstaltninger osv., alt sammen for at hæve det hårdførhedsniveau, der begrænser kulturplanternes evne til at overleve ændrede vækstbetingelser.