Herbarium i Hunter House (1853), KEW, Richmond, Surrey, England
Ordet herbarium er afledt af det latinske herba = urt og er betegnelse for en samling af tørrede og pressede planter. I et herbarium er pressede blomsterplanter eller dele deraf opklæbet på ark af stift papir, såkaldte herbarieark. Arkene er forsynet med etiketter, som foruden at angive plantens navn oplyser, hvor planten er fundet, af hvem og hvornår. Ofte giver etiketten også oplysning om blomsterfarven på den levende plante eller højden og udseendet af planten. Herbarier opbevares i tætte kasser eller specielle skabe.
De store herbarier rundt om på verdens botaniske museer bruges, når plantegeografer skal kortlægge en plantes udbredelse, og når botanikere vil klarlægge slægtskabet mellem forskellige planter eller plantegrupper. Når herbarieplanter opbevares på forsvarlig måde, kan de holde meget længe. De ældste bevarede danske herbarieplanter er samlet af tyskeren Joachim Burser , professor i fysik og medicin ved Sorø Akademi omkring 1630; Bursers herbarium har siden 1660erne ligget på universitetet i Uppsala. Der findes andre fine gamle herbarier på Botanisk Museum (fra 1759) i København, bl.a. Pehr Forsskåls herbarium fra Det lykkelige Arabien (Yemen) og et herbarium, samlet på Grønland af Hans Egedes søn Paul; museet rummer i alt ca. 2 mill. herbarie-eksemplarer. Kew-herbariet i Kew Gardens ved London indeholder over 5 mill. planter, mens de berømte herbarier i Paris og Leiden indeholder henholdsvis 6 og 2,5 mill. eksemplarer. Det er ikke altid et herbariums størrelse, der er det afgørende. Linnes herbarium, som nu opbevares af The Linnean Society i London, er med sine kun 13.800 planter af uvurderlig betydning for hele den botaniske videnskab, fordi det direkte viser, hvilke planter Linne arbejdede med.
Apoteker Heerfordts herbarium på Botanisk Museum i København, er med sine 330 år museets ældste.
Forneden moderne ark med de samme planter; hjortetrøst t.v. og korn-ridderspore t.h.
Se i øvrigt artiklen Pressede planter.