Marieklokke (Campanula medium) har en typisk hel kronet blomst. Botanikerne opdeler de tokimbladede planter i to underklasser: de frikronede og de helkronede. Hos de frikronede et blomsterbladene indbyrdes fri; hos de helkronede er kronen sambladet, dvs. kronbladene er mere eller mindre sammenvoksede. Sammenvoksningen kan omfatte en stor del af kronbladenes totale længde, så en del af kronen er rørformet; det ses bl.a. hos klokkeblomster og fingerbøl. Hos andre er sammenvoksningen begrænset til kronbladenes nederste del, som tilfældet er hos bl.a. forglemmigej. Støvbladene er sammenvokset med kronen, og hos nogle grupper (de kurvblomstrede) er støvbladene også vokset sammen med hinanden. Som regel har de helkronede 5 bægerblade, 5 kronblade, 5 støvblade og 2 frugtblade. Af de større plantefamilier hører klokke-, lyng- og snerlefamilien, de læbeblomstrede og de maskeblomstrede til de helkronede.