Hvileperioden er i plantefysiologien en tilstand, hvor al vækst er hæmmet af indre faktorer. Skyldes væksthæmningen ydre faktorer såsom temperaturforhold, nedbørsforhold eller lignende, taler man om dvale.
De indre faktorer skyldes tilstedeværelsen af stoffer, som kaldes vækststoffer og som ikke blot indvirker på væksten, men også på de fleste andre livsprocesser. Vækststofferne, der dannes i selve planterne, kaldes naturlige regulatorer, og virkningen. af disse vækststoffer i planterne er afhængig dels af koncentrationen, dels af stoffets reaktionsevne i det pågældende væv eller organ. Variationer i koncentrationen afgør, om stoffet øger eller hæmmer væksten. I Danmark kan planternes egen styring af hvileperioden iagttages hos knopper af flerårige planter (træer, buske og stauder), hvor der på et tidspunkt indtræder en naturlig vækststandsning i de overvintrende knopper (der er dannet tidligt om sommeren), længe inden planternes optimale vækstbetingelser er ophørt om efteråret. Denne periode kaldes forhvilen. Ligeledes er disse knopper ude af stand til at bryde om efteråret eller først på vinteren. De er gået over i midthvilen; den efterfølgende periode, indtil de væksthæmmende stoffer er sat ud af spillet før løvspring under påvirkning af Vinterkulden, kaldes for efterhvilen. Denne efterhvile er som regel af højst forskellig længde for forskellige planter, og det er derfor vanskeligt sidst på vinteren at bestemme, om knopperne befinder sig i hvile eller i dvale.
En sådan hvilet tilstand kan dog ophæves kunstigt på forskellige måder. Mest kendt er varmebehandling, hvor f.eks. træagtige grene under ændrede klimatiske forhold kan drives frem til blomstring og/eller løvspring. Grenene anbringes ved en temperatur omkring 30°C i lunkent vand i 1-2 døgn, hvorefter de kan fremdrives ved almindelig stuetemperatur.
Mange frø har efter deres modning en ganske tilsvarende hvileperiode, hvor de ikke spirer. Nogle frø kræver en eftermodning, hvorunder de væksthæmmende stoffer nedbrydes, mens andre kræver kulde eller lys eller en kombination af endnu flere faktorer, før spiringen sætter ind.