Mælkesaft siver ud af sårene på en vortemælk (Euphorbia). Mælkesaft eller latex findes i de fleste arter inden for visse familier som vortemælkfamilien og valmuefamilien; men også enkelte arter inden for andre familier har mælkesaft.
Mælkesaften er en blanding af organiske og uorganiske stoffer og er som regel hvid; hos svaleurt er den dog orangegul. Alle arter af løvetandsgruppen har mælkesaft, som er ret tyndtflydende; hos mange arter inden for vortemælkfamilien er mælkesaften tyktflydende og hærdner ret hurtigt i luften. Under tørring eller hærdning bliver de fleste former for mælkesaft mørke. Kun gummitræets mælkesaft har større økonomisk betydning, om end man udvinder lidt kautsjuk fra den sibiriske gummimælkebøtte. De fleste planters mælkesaft indeholder stoffer, som kan virke irriterende og ætsende på huden, og man skal passe meget på, at man ikke får mælkesaft i øjnene eller på slimhinderne; mælkesaften fra en del tropiske planter udgør en bestanddel af effektive pilegifte. Mælkesaften fra valmuer indeholder stoffer, som virker stærkt berusende og sløvende; bedst kendt er opiumsvalmuens saft, som fås ved at ridse de halvmodne frøkapsler og indsamle den udflydende mælkesaft. Af denne fremstilles giftstoffet opium.
Vil man have stiklinger eller afskårne blomster af arter med mælkesaft, kan man ikke undgå, at der sker en forblødning. Bedst er det at dyppe de afskårne dele i knust trækul, hvilket oftest bruges ved stiklinger, eller dyppe den nederste del af stænglen af de afskårne blomster et minut i kogende vand.