Knibning består i, at man. fjerner en plantes skudspidser så tidligt, at de endnu kan knibes over med en negl. Formålet kan dels være at få sideknopper til at bryde, så at planten får flere grene, dels at hindre et skud i at blive for langt. Ved knibning, hvor man fjerner endeknoppen, fjerner man samtidig dennes strøm af vækststoffet auxin, som forhindrer sideknopperne i at bryde. Endeknoppen har med auxinet kunnet opretholde sin dominerende position på planten.
De knopper, som sidder nærmest knibningsstedet, bryder tidligst efter knibningen; da hvert nyt skud danner en endeknop, danner denne også auxin, som forhindrer andre knopper i at bryde. Vil man have en plante til at forgrene sig nede fra grunden, skal man knibe, så snart der er dannet det antal side knopper, som svarer til det ønskede antal grene på planten. Foruden at give mere fyldige planter virker knibning også forsinkende på blomstringen; den knebne plante skal danne nye skud, inden blomsterdannelsen kan finde sted. Knibning benyttes almindeligt hos krysantemum o~ julestjerne, dels for at få flere grene på planterne, dels for at forsinke blomstringen. Azalea knibes for at give bredere planter. Knibningstidspunktet varierer fra art til art og med årstiderne, hvorfor et godt kendskab til den enkelte plante er nødvendigt for at opnå det ønskede resultat. I gartnerier er knibningen et stort arbejde, som koster tid og penge. Hos en del kulturer er dette arbejde nu afløst af sprøjtning med bestemte kemikalier, hvilket kræver stor fagkundskab. Knibning af træer og buske bruges ofte i espalierfrugtavl. Vil man på espalierede æbler eller pærer have dannet sporer, altså grene med blomsterknopper, knibes skuddene 1. gang over 4-6 blade, og 2. gang knibes sideskud over 2 blade. Knibning kan også anvendes til fjernelse af uønskede sideskud. Dyrker man krysantemum eller roser, som normalt blomstrer med flere blomster på samme stilk, kan man ved at fjerne alle blomsterdannende småskud bortset fra det øverste opnå udvikling af en kraftig blomst på en lang, flot stilk.