Logo

Knibning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Knibning

Knibning består i, at man. fjerner en plantes skudspidser så tidligt, at de endnu kan knibes over med en negl. Formålet kan dels være at få sideknop­per til at bryde, så at planten får flere grene, dels at hindre et skud i at blive for langt. Ved knibning, hvor man fjerner endeknoppen, fjerner man samtidig dennes strøm af vækststoffet auxin, som forhindrer sideknopperne i at bryde. Endeknoppen har med auxi­net kunnet opretholde sin domineren­de position på planten.

De knopper, som sidder nærmest knib­ningsstedet, bryder tidligst efter knib­ningen; da hvert nyt skud danner en endeknop, danner denne også auxin, som forhindrer andre knopper i at bryde. Vil man have en plante til at forgrene sig nede fra grunden, skal man knibe, så snart der er dannet det antal side knopper, som svarer til det ønskede antal grene på planten. For­uden at give mere fyldige planter vir­ker knibning også forsinkende på blomstringen; den knebne plante skal danne nye skud, inden blomsterdan­nelsen kan finde sted. Knibning benyt­tes almindeligt hos krysantemum o~ julestjerne, dels for at få flere grene på planterne, dels for at forsinke blom­stringen. Azalea knibes for at give bredere planter. Knibningstidspunktet varierer fra art til art og med årstiderne, hvorfor et godt kendskab til den enkelte plante er nødvendigt for at opnå det ønskede resultat. I gartnerier er knibningen et stort arbejde, som koster tid og penge. Hos en del kultu­rer er dette arbejde nu afløst af sprøjt­ning med bestemte kemikalier, hvilket kræver stor fagkundskab. Knibning af træer og buske bruges ofte i espa­lierfrugtavl. Vil man på espalierede æbler eller pærer have dannet sporer, altså grene med blomsterknopper, kni­bes skuddene 1. gang over 4-6 blade, og 2. gang knibes sideskud over 2 blade. Knibning kan også anvendes til fjernel­se af uønskede sideskud. Dyrker man krysantemum eller roser, som normalt blomstrer med flere blomster på sam­me stilk, kan man ved at fjerne alle blomsterdannende småskud bortset fra det øverste opnå udvikling af en kraftig blomst på en lang, flot stilk.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (14 stemmer)
Siden er blevet set 5.983 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her