Rodfiltsvamp (Rhizoctonia sp.) set i mikroskop. Rodfiltsvamp er almindelig i jorden, hvor den angriber flere forskellige plantearter. En art angriber gulerod, mens en anden er almindelig på kartoffel, hvor dens. hvilelegemer (sklerotier) ofte ses som sorte, filtede belægninger på kartoffelskallen. Størrelsen kan være op til 5-8 mm i diameter. Ved lægning af kartofler om foråret spirer svampens hvilelegeme, og svampens hyfer vokser hen til de nyspirede kartoffelskud, der brunfarves og visner. Svampen gør størst skade på fugtig jord, hvor den senere vokser hen til de nye kartofler og danner hvilelegemer. Hvilelegemerne kan også overvintre i jorden, hvor de kan holde sig i live op mod 8 år. Bekæmpelsen foregår ved afvanding af jorden og sen lægning af kartoffelknoldene, der giver hurtig spiring. I henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse må der hos læggekartofler højst være 1 % kartofler med synlige sklerotier; eventuelt kan kartoffelknoldene afsvampes med et thiram-middel.