Mosaiksyge er en række sygdomme, der giver bladene et flammet eller spættet udseende med hvide, gule og grønne farver. Mosaiksyge på blade opstår p.gr. af arvelighed, ved klimapåvirkning, ved mangelsygdomme og ved angreb af bakterier, svampe og virus.
Arvelig mosaiksyge kan optræde bl.a. hos Aucuba japonica 'Variegata', der er gulmarmoreret. De gulspættede blade giver variation i beplantningen, og mosaiksygen kan i dette tilfælde ikke smitte, da gulspætningen altså beror på arvelige forhold.
Klimapåvirkninger som kulde og varme kan være årsag til mosaiksyge, og i så fald udvikles klorofylet unormalt. Symptomerne ophører, når påvirkningen standser, og sygdommen er derfor ikke smitsom.
Mangelsygdomme, der er forårsaget af underskud på kvælstof, mangan, magnesium og jern, kan give mosaikagtige kloroser (se denne artikel); jordbunds og bladanalyser kan afdække årsagssammenhængen.
Sygdomsangreb i form af bakterie- og svampesygdomme kan i begyndelsesstadiet give kloroser; senere vil vævet ofte dø, og der fremkommer frugtlegemer af svampe.
Virussygdomme.
De almindeligste symptomer på mosaiksyge fremkaldes dog af virussygdomme, der får cellekernen til at reproducere legemer, identiske med dem selv. Deres tilstedeværelse kan bl.a. give klorofylfejl, som er årsag til den såkaldte simple mosaik, der ses som hvidgul til grønlig marmorering. Ved sammensat mosaik optræder samtidig andre misdannelser, f.eks. krølle-, rynke- og stregmosaik. Overførelsen af smitstof foregår ved kontaktsmitte, bladlusestik eller podning. Der findes nogle mosaiksygdomme, der kun angriber en enkelt planteart, mens andre virus-arter har talrige værtsplanter.
Agurkemosaiksyge optræder ofte på frilandsagurker, der kan dø helt i koldt og skyet vejr. Samme virus findes hos tulipan, der får mørkfarvede striber på kronbladene, samt hos en lang række køkkenurter og prydstauder. Smitstoffet overføres af bladlus samt af plantesaft på beskæreværktøj og andre haveredskaber. Anskaffede planter bør være sundhedskontrollerede. Viser planterne symptomer på mosaiksyge, fjernes de straks, for at lus eller redskaber ikke skal bringe smitten videre. Æblemosaiksyge spredes ved podning med smittede podekviste; der bør derfor altid anvendes podekviste fra kontrollerede moderplanter.
Af hindbær-mosaikvirus findes der en lang række; de spredes med bladlus. Symptomerne svækkes ved gødskning med kvælstof.
Dahliamosaiksyge medfører bulede, sprøde blade og dværgvækst. De syge planter destrueres, og der anskaffes sundhedskontrollerede planter.
Tomatplanter smittes ofte med tobakmosaikvirus (TMV), der er almindeligt forekommende i cigaret- og pibetobak. Fra de smittede planter kan sygdommen overføres til andre ved beskæring og af bladlus. Før man berører tomatplanter, skal man vaske hænderne omhyggeligt, hvis man har været i berøring med tobak; smittede planter og rødder fjernes, og lus bekæmpes. Forebyggelse kan også foregå ved vaccination, idet et svækket TMV-virus udsprøjtes på planterne, der så bliver modstandsdygtige over for normal TMV-virus.