Tekstilplanterne leverer tekstilstoffer i form af hår (frøuld) eller basttaver fra styrkevævene i stængler og blade til brug for tekstilindustrien og til fremstilling af tovværk, børster, polstring og isolationsmaterialer.
Bomuld (Gossypium hybridum) dyrkes i tropiske og subtropiske egne med tørtid i frømodningsperioden. Frøene plukkes, og hårene skilles fra frøene, vaskes, bleges og behandles med lud, så at de bliver faste og elastiske og kan farves. Resterne af frøulden anvendes til vat og gaze. Se artiklen Bomuld.
Hamp (Cannabis sativa) dyrkes især i Asien, og taverne anvendes til fremstilling af tovværk. Se artiklen Hamp.
Hamppalme (Trachycarpus fortunei) fra Sydøstasien har fibre, som anvendes til fletning af tovværk. Se artiklen Hamppalme.
Hør (Linum usitatissimum) er en gammel kulturplante, hvis taver anvendes til fremstilling af hørlærred eller lin. Se artiklen Hør.
Jute (Corchorus capsularis) er en enårig urt, som dyrkes i Sydasiens deltaer. Den har 1-3 m lange taver, der anvendes til jutegarn, hessian og sækkelærred. Se artiklen Jute.
Kapoktræ (Ceiba pentandra) har en let, vandskyende frøuld, som anvendes i redningsveste, svømmebælter, madrasser og puder. Se artiklen Kapoktræ.
Kokospalmen (Cocos nucifera) leverer fibre fra nødderries overflade til kokosmåtter og grove gulvbelægninger. Se artiklen Kokospalme.
Nælde (Urtica dioica) var i gamle dage en vigtig tekstilplante, hvis taver blev brugt til netteldug til sækkelærred og lagener. Se artiklen Brændenælde.
Raffiapalme (Raphia farinifera) er leverandør af raffiabast, som anvendes til vævning af sække og som bindegarn ved plantepodninger og binding af buketter. Af bladskederne udvindes piassavabørster. Se artiklen Raffiapalme.
Ramie (Boehmeria nivea) kaldes også kinagræs, en østasiatisk slægtning til nælde, i århundreder anvendt til såkaldt græslærred.
Sisal (Agave sisalana) leverer taver til groft sækkelærred og bindegarn. Se artiklen Sisal.
Tekstilbanan (Musa textilis) fra Filippinerne ligner i udseende den almindelige bananplante; den bliver 6 m høj og har uspiseligt frugtkød. Af dens bladskeder fremstilles manilahamp, der er modstandsdygtig mod vand og derfor velegnet til fremstilling af skibstove.