Rillesåning anvendes til grønsager på friland. Hvis man sår med passende afstand, behøver man ikke senere at udtynde planterne.
Såning er den naturlige formeringsmetode for de fleste en- og toårige urter, bl.a. sommerblomster og køkkenurter: men såning anvendes også til en lang række flerårige urter (stauder) samt til mange buske og træer. For at såningen skal lykkes, kræves der et godt udgangsmateriale af sundt frø med en høj spireprocent og et lavt indhold af fremmedfrø (ukrudtsfrø) i frøposen. Frøet skal eventuelt have en forbehandling, så at spiringen foregår på det ønskede tidspunkt og så hurtigt som muligt. Såmediet (jordblanding eller kunstjord) skal være det rigtige for den anvendte frøart. og såmetode, sådybde og øvrige kultur må være den bedst tænkelige. Nærmere oplysninger om såning af de enkelte prydplanter og nytteplanter findes i artiklerne under de respektive planters danske navne. Krav til frøene. De anvendte frø skal være garanteret fri for angreb af svampe, skadedyr og virus. Især i det øko nomiske havebrug og landbrug er en høj spireprocent en forudsætning for, at avlen kan betale sig. Desuden er det vigtigt, at frøblandingen kun indeholder en meget lille del fremmedfrø eller ukrudtsfrø. På emballagen skal både spireprocent og renhedsprocent være angivet. Ved indhøstning med moderne høstmaskiner kan frøene lide betydelig overlast, og frøportionen må kun indeholde en meget lille del beskadigede frø.
Ved såning i potter lægges frøene enkeltvis i hver sin fordybning i jorden, såkaldt punktsåning.
Båndfrø med enkeltfrø. der er indlagt i tynde papirsbånd, som opløses, når frøene spirer frem.
Forbehandling af frøene.
I jiffypotter lægges kun et eller få frø i hver potte. Det gør den senere udplantning lettere.
Til »massekultur« kan man bredså frøene i enhedsjord, som trykkes let sammen i en frøkasse eller skål.
Når småplanterne har en passende størrelse, rives potterne løs, puttes i større potter eller sættes ud på blivestedet.
Inden bladene på de bredsåede kimplanter når hinanden, skal planterne omprikles til småpotter eller jiffypotter.
Som værn mod angreb af skimmelsvampe og andre sygdomme kan frøavleren, frøleverandøren eller køberen bejdse eller afsvampe frøene i en opløsning af kemiske giftstoffer. Frø med meget hård skal, som vand udefra og kimen indefra har vanskeligt ved at trænge igennem, kan »ridses« ved, at frøportionen blandes med skarpt grus i en lågbeholder, som rystes kraftigt i nogle minutter. Gruset ridser frøskallens yderside, så at vandet kan trænge ind og spiringen lettes. Frø af bælgplanter, f. eks. lupiner og lucerne, skal »podes« med en bakteriekultur, der efter bælgplanternes spiring lever i symbiose (samliv) med planternes rødder. Bakterierne henter næring fra rødderne, men optager luftens kvælstof, som kommer planterne til gode. Bakteriekulturer til de forskellige typer bælgplanter kan købes hos frøfirmaerne og blandes i frøportionen før udsæd.
Frø fra træagtige planter har vanskeligt ved at spire uden forudgående stratificering, dvs. opbevaring i fugtigt sand vinteren igennem eller i endnu længere tid; se artiklen
Stratificering.
Særlig store urtefrø som bønner, majs og ærter suger efter såningen meget store mængder vand til sig fra den omgivende jord. Hvis jorden ikke er tilstrækkelig fugtig, går spiringen i stå og kimene" ødelægges. Derfor bør frø af denne type lægges i »støb« (i blød) et døgn før såningen, hvorved det største vandbehov dækkes.
Såmediet.
Jorden i såbedet, såskålen eller urtepotten bør være godt tilberedt. Den skal være ukrudtsfri, fri for større og mindre sten og så porøs, at luft, vand og kimrødder nemt kan trænge igennem. Jorden bør ikke være for kraftig med alt for stort indhold af plantenæring, som kan svide de spæde rødder på kimplanterne. Anvendes enhedsjord, skal det være typen P-jord (priklejord), hvis indhold af gødningsstoffer er lavere end K-jordens (krukkejord). Anvendes stenuld som grodanblokke eller lignende, må der med vandingsvandet tilføres en svag næringsopløsning, da disse medier i sig selv er sterile og helt uden indhold af plantenæring. Før såningen bør såmediet gennemvandes grundigt. På friland bør planterillerne vandes, umiddelbart før frøene lægges i rillen. Såningen. Ved såningen bør frøene anbringes i en passende dybde; en tommelfingerregel siger, at frøet skal være dækket af et jordlag dobbelt så tykt som frøets egen tykkelse. Man sparer mest på frømængden ved punktsåning, altså med et frø ad gangen. Ved spiringen har frøet og kimplanten ingen konkurrenter lige i nærheden og udvikler sig derfor bedre end ved mængdesåning på større flader eller i rækker, som det er sædvane i køkkenhaven.
Frøplanterne i køkkenhaven kan beskyttes med ståltrådsnet mod duer og andre fugle, som vil æde frøene eller kimplanterne.
Punktsåning anvendes oftest til plantearter, som skal ha ve en forkultur i drivhus eller drivbænk. Ved såning i grodanblokke eller i jiffypotter anbringes blot et frø i hver blok eller potte, som så senere kan udplantes i haven, uden at rødderne ødelægges.
Pletsåning anvendes til kulturer som kål, græskar og majs, der kræver stor afstand mellem de enkelte planter. Pletterne kan efterhånden udtyndes, så at der til sidst kun står en plante i hver plet.
Rillesåning anvendes til de fleste grønsager på friland. Rillen vandes før såningen, og der sås meget tyndt i rillen, som dækkes med jord, der skubbes fast med bagsiden af rivehovedet.
Bredsåning benyttes især til kortvarige urtekulturer som kørvel, radise, salat, spinat og dild - og desuden til såning af græsplæner.
Pillefrø er almindelige frø, der er indkapslet enkeltvis i en pilleform et , vandsugende masse. Metoden anvendes især til meget finkornede frø, som herved lettere kan sås enkeltvis i den rigtige indbyrdes afstand.
Båndfrø er frø, indlagt i tynde papirsbånd, som lægges i sårillerne. Papiret opløses, når frøene spirer frem.
Såskema
Under Planteskemaer vises Såskema som omfatter de mest anvendte enårige sommerblomster, toårige sommerblomster og enårige køkkenurter. For hver plante er den normale såtid i bænk eller på friland anført; men tidspunkterne kan variere noget efter klimaet de enkelte år. Desuden er der anført antal frø pr. gram; det giver et fingerpeg om, hvor meget frø man skal købe hjem og hvor meget man skal så for at få et bestemt antal planter. Ingen af frøportionerne spirer med 100%; det normale er en spireprocent mellem 80 og 90, og desuden må man regne med et vist spild, når planterne er kommet op og skal prikles og udplantes. Hvis man f'.eks. køber 1 g gulerodsfrø, er der mellem 700 og 900 frø i posen. Hvis 80% spirer, får man således 600-700 planter, formentlig rigeligt til familiens forbrug. Af ærter må man købe 100 g for at få 300-600 frø eller 200-450 planter.
Se også artiklerne Båndfrø, Enhedsjord, Frø, Græsfrø, Græsplæner, Kunstjord, Køkkenhave, Pillefrø og Stratificering.