Ved gravning bearbejdes det øverste jordlag; formålet er at blande, findele, løsne eller renholde jorden. Gravning udføres overvejende i forbindelse med dyrkning af enårige planter, f.eks. i køkkenhaven, eller før plantning af flerårige planter; mellem buske, træer og stauder bør der ikke graves. I forbindelse med gravningen iblandes jorden eventuelt kompost, organisk gødning, tørvemuld eller grus. Tidligere var det skik at dybde grave sin have hvert år. Ved dybdegravningen blandes det øverstliggende muldlag (madjorden) med den sterile undergrund (råjorden). Nu er man i højere grad opmærksom på, at regnorme, talrige andre smådyr og mikro-organismers gavnlige aktivitet forstyrres ved dybdegravningen. Regnormene er med til at danne småporer i jorden af stor betydning for planternes rodudvikling. Mængden af sådanne porer i jorden vil normalt stige ved nedsat gravearbejde. Ilttilførselen til jordens mikro-organismer er størst i de øverste 5 cm jord og hæmmes ved omgravning af muldjorden. Hvor jorden er porøs og let at behandle, bør man derfor undlade at grave og indskrænke jordarbejdet til behandling med håndkultivator og efterfølgende rivning. Herved bevares en stor del af jordens naturlige mikroporer.
Redskaber
Til gravning af mindre jordstykker kan anvendes spade, grave greb eller graveskovl; almindeligvis benyttes en spade.
Gravegreben bruges til gravning i leret jord og til jordløsning. Hvor jorden er løs, anvendes med fordel en graveskovl, forsynet med et tråd. Er jorden stærkt sammenpresset og derfor hård, kan det blive nødvendigt at løsne jorden med en hakke eller med plov, kultivator, fræser eller endog et trykluftbor. På større jordstykker anvendes maskiner. Det er vigtigt, at hjultrykket fra maskinerne er det mindst mulige og at behandlingen foregår i tørt vejr, for at der ikke skal danne sig en såkaldt traktorsål, dvs. sammenpresset jord i hjulsporet. Hvor jorden er stærkt sammenpresset, foretages grubning, hvorved jorden løsnes med en dybtgående grubbetand. Se også artiklerne Greb, Skovl og Spade,
Overfladegravning
Anvendes, hvor et jordstykke skal gøres klar til såning eller tilplantning med urteagtige planter som stauder, sommerblomster og køkkenurter. Gravningen efterfølges før såningen eller plantningen af en rivning, der findeler og udjævner jorden.
Dybdegravning
Ved dybdegravning behandles jorden i 2-3 spadestiks dybde. I almindelighed er det en dårlig ide at dybdegrave havejord, undtagen hvor jorden er tung og sammenpresset, hvor der under muldlaget findes humusrig jord (tørvejord), eller hvor der skal sættes planter med dybtvoksende rødder. Tung og leret jord kan ved dybde gravning forbedres ved iblanding af et gruslag på 5-20 cm. Til dette arbejde er en gravegreb bedre egnet end en spade. De fleste buske og træer har dybtgående rødder. Det kan derfor være gavnligt at dybdegrave jorden,
inden de plantes, således at rødderne får let ved at trænge ned. Særlige former for dybdegravning er hollandsk gravning, kulegravning og reolgravning, der anvendes alt efter jordstykkets beskaffenhed, form og størrelse.
Hollandsk gravning
Ved hollandsk gravning behandles jorden i 2 spadestiks dybde.
Først graves en rende på sædvanlig vis (1. spadestik). Renden skal stå lige og ren for løs jord. Herefter træder man ned i renden, hvor jorden vendes fra den ene ende til den anden (2. spadestik). Den omgravede jord i renden tilkastes med jorden fra 1. spadestik i den næste rende, hvor jorden ligeledes omgraves og så fremdeles. Hollandsk gravning anvendes, hvor jorden ønskes bearbejdet dybere end ved sædvanlig gravning og hvor undergrundens jord ikke ønskes blandet sammen med muldlaget.
Kulegravning
Ved kulegravning endevendes jorden i 2-3 spadestiks dybde. Jordstykket inddeles i et lige antal kvadratiske felter med en sidelængde på ca. 1,5 m, f.eks.
ABCD
HGFE
Først udgraves felt A i et spadestiks dybde (1. spadestik). Jorden lægges ud for felt H. Endnu et lag graves op fra felt A (2. spadestik), men nu lægges jorden ud for felt A. Det øverste jordlag fra felt B kastes derefter nederst i felt A og det andet lag fra felt B ovenpå. Således fortsættes i rækkefølge, til det sidste felt (H) er opgravet. Felt H fyldes nederst med det første spadestik fra felt A og øverst med det andet spadestik fra felt A. Hvor jorden ønskes løsnet endnu dybere, indføjes efter det 2. spadestik en omgravning (3. spadestik) som i hollandsk gravning.
Reolgravning
Reolgravning er en form for kulegravning, hvor gravefelterne er færre og aflange. Jordstykket deles i to bånd: felt I og II, hver med en bredde på ca. 1 m. For enden af felt I graves en rende (1. spadestik). Jorden lægges ud for felt II. Renden skal stå lige og ren for jord. Herefter uddybes renden (2. spadestik), og jorden lægges ligeledes ud for felt II. Ønskes jorden løsnet i 3 spadestiks dybde, omgraves jorden i renden (3. spadestik). I felt I fortsætter man med at grave en ny rende, idet den foregående rende tilkastes med jorden fra henholdsvis 1. og 2. spadestik. Således fortsætter man indtil den sidste rende i felt II, som fyldes med jorden fra den første rende i felt I.
Efterårsgravning
Efteråret er den bedste tid til gravearbejdet i haven. Den efterfølgende frost giver den gravede jord den eftertragtede løse struktur. Derfor skal der hverken slås knolde i stykker under gravningen eller foretages nogen afsluttende rivning. Under gravningen lægges jorden i store klumper eller i rygge fra den nordlige til den sydlige del af jordstykket. Herved opnås, at jordstykket kommer til at ligge med en stor overflade og stærkt udsat for vinterens skiftende vejrlig. Navnlig frosten skørner jorden. Samtidig med gravningen kan jorden forbedres ved, at man nedbringer organisk gødning. Om foråret jævnes jordstykket med en rive umiddelbart før såning eller plantning.
Forårsgravning
Forårsgravning foretages, når det ikke har været muligt at efterårsgrave. Ved gravningen behandles kun det øverste muldlag, der normalt har en dybde af et halvt spadestik. Graves der dybere, risikerer man en kraftig udtørring til skade for såning eller plantning. Under gravning slås jordklumperne i stykker med bagsiden af spaden, greben eller skovlen. Efter gravningen rives jordstykket, ikke alene for at gøre jorden bekvem til såning eller plantning, men også for at nedsætte fordampning og udtørring.
Gravning mod ukrudt
Et jordstykke, som er forurenet med ukrudt, kan renses ved gravning. Før gravningen hugges den grønne del af ukrudtet bort med en le eller lignende.
Under gravningen pilles rødderne fra jorden. Fræsning kan erstatte gravning ved ukrudtsbekæmpelse, men er uegnet, hvor der er tale om kvik, skvalderkål og andre planter med underjordiske udløbere; ved fræsning findeles rødderne, og de enkelte rodstykker kan danne nye planter og dermed gøre ondt værre. Skrællegravning er en form for overfladegravning, der anvendes til bekæmpelse af frøukrudt på bar jord. En spade eller en graveskovl stikkes så vandret som muligt ned under jordens overflade i ca. 5 cm's dybde, og jorden vendes.