Sukkulente planter, hvoraf kaktus kun er en af familierne, er planter, som har udviklet specielle metoder til oplagring af vand, sådan at de i en periode med vandmangel er i stand til at trække på deres reserver og overleve.
Deres besynderlige udseende er først og fremmest et resultat af de tilpasninger, de har udviklet for at kunne oplagre vand, det vil sige fortykkede stængler, blade eller rødder. Der findes desuden en række andre specialiseringer, som yderligere øger denne vand oplagring eller reducerer plantens normale vandtab. Sukkulente planters celler kan tåle større variationer i deres vandindhold end almindelige planters. De har enten en fortykket eller en hårklædt epidermis, eller også er de forsynet med et vokslag, som mindsker vandtabet. Tornene spiller også en rolle. De reducerer den solvarme, der rammer planterne, fordi de ofte sidder tæt nok til at give skygge.
Biokemiske forskelle
En af omdannelserne i de sukkulente planter har fundet sted på et mindre indlysende biokemisk niveau. Her fungerer de på en måde, der er meget forskellig fra kemien i de fleste andre planter.
Planter producerer deres næring ved fotosyntese, det vil sige ved at kombinere kuldioxid og vand, så der dannes sukker og stivelse og frigøres ilt undervejs. Vandet bliver for det meste opsuget gennem rødderne, mens kuldioxiden optages gennem meget små åbninger i bladene, de såkaldte spalteåbninger. Det sker om dagen, hvor sollysets energi driver processen. På samme tidspunkt fordamper der en masse vand gennem bladene. Det spiller ingen rolle for almindelige planter, for de har som regel rigeligt med vand til at erstatte det, som forsvinder.
Mange af de sukkulente planter har udviklet en modificeret proces, der gør det muligt for dem at holde deres spalteåbninger lukket om dagen, og kun åbne dem om natten. Fotosyntese-processen i disse planter kaldes CAM (Crassulacean Acid Metabolism). Her bliver kuldioxiden absorberet om natten - ikke om dagen - og bliver også kombineret til forskellige organiske syrer. Om dagen bliver disse syrer forvandlet til sukker gennem fotosyntesen. Interessant nok kendte oldtidens apotekere dette fænomen. De opdagede, at smagen af sukkulente planter varierede alt efter hvornår på dagen, de var blevet plukket. Det skyldtes det ændrede syreindhold.
Denne modificerede fotosyntese proces har en meget vigtig sideeffekt for folk, som dyrker sukkulenter. Den fungerer bedst, når der er en betydelig forskel mellem dag- og nattemperaturen. Sukkulenter trives altså bedst, hvor der er ekstreme temperaturer. Det forklarer, hvorfor mange avlere i tropiske lande med høje nattetemperaturer kan have store problemer med at dyrke sukkulenter, når betingelserne ellers skulle være ideelle.
Tværsnit af en kaktus, der viser den indre struktur.
--