Denne gruppe af for det meste ret små kugleformede kaktus kommer fra det nordlige Mexico og sydlige USA. De er ikke specielt vanskelige at dyrke, selvom man for at få de bedste resultater skal have dem på meget solbeskinnede og lyse steder. De er derfor nok ikke velegnede til indendørs dyrkning. De fleste arter har kraftige torne, og de er ret tiltalende, selv når de ikke blomstrer. Hovedparten har gule blomster, som sidder i toppen af planten midt på sommeren. Nogle få har lyserøde blomster. Nogle arter forbliver ugrenede og bliver ikke mere end 5-7,5 cm i diameter. Andre danner derimod aflæggere og producerer klynger med et stort antal stængler. Et af de karakteristiske træk ved slægten er, at tornene og areolerne sidder i spidsen af adskilte vorter, som ikke danner ribber. Blomsterne udvikles fra en fure i toppen af vorten, som er forbundet med areolen.
En af de mest almindelige arter, som også er nemmest at dyrke, er Coryphantha bumamma (foto øverst og nederst). Den har brede skinnende mørkegrønne tuberkler og klart gule blomster, der er omkring 5 cm i diameter. Den kan med alderen danne ret store klynger. De mindre arter, som Coryphantha radians, har et tæt dække af gule radialtorne, og de laver sjældent aflæggere. Blomsten er også her gul.
Nogle arter, såsom Coryphantha erecta, danner klynger af mere aflange stængler. Denne art blomstrer noget mere modvilligt, da den kræver meget solrige vækstbetingelser. Der er nogle få sjældnere arter, såsom Coryphantha macrorneris og Coryphantha scheeri, som er lidt sværere at dyrke. De skal vandes mere omhyggeligt og skal måske bruge lidt humus i jorden.
--