Ceropegiea ampliata (øverst) er en storblomstret art, som blomstrer sent på året.
Ceropegiea er en stor slægt på omkring 150 arter, som vokser fra Afrika til det Fjerne østen. Det er for det meste klatreplanter, selvom flere arter på de Kanariske Øer (Ceropegiea fusca, Ceropegiea dichotoma, Ceropegiea hians) er gået et skridt videre, har udviklet tykke, leddelte stængler og er holdt op med at klatre. Nogle få arter har udviklet deres evner til vandoplagring i den anden retning ved at danne underjordiske rodknolde.
Med nogle få undtagelser er det planter, som er ret lette at dyrke. De trives fint med at vokse i kultur, uanset om det er i et drivhus, en vinterhave eller indendørs. Ceropegiea iooodii, alm. hjerteranke, som ofte sælges i havecentre og blomsterforretninger, er en glimrende hængeplante med sine små violette, grønne og grå, hjerteformede blade. De hængende stængler danner ofte luftrodknolde, der kan tages af sammen med en smule af stænglen og plantes, så der dannes nye planter. Blomsterne vender altid opad og ligner små omvendte faldskærme. Kronbladene er vokset sammen i det meste af deres længde. De er kun adskilt på de sidste 20%, men er ofte sammenvokset igen i spidsen. Bestøverne er nødt til at kunne kravle ind i blomsten for at udføre deres arbejde.
Ceropegiea ampliata er en storblomstret art, som varmt kan anbefales. Den blomstrer ret sent på året. Blomsterne er overvejende hvide med grønne spidser på kronbladene.
Ceropegiea haygarthii, Sherlock Holmes' pibe, er en anden populær slyngplanteart fra det østlige Transvaal. Den har middelstore, fladtoppede faldskærmsblomster.
Ceropegiea sandersonii ligner den, men har meget større blomster.
En meget almindelig men helt anderledes art er Ceropegiea stapelliformis fra den østlige Kapprovins. Stænglerne på denne plante kan være oprette, når den er meget ny, men de vælter snart og begynder at klatre op ad alt, hvad der er tilgængeligt. Stænglerne er brunspættede og grå, og de bliver meget slanke, når planten skal til at blomstre. Det er en særdeles hårdfør art, som undertiden kan være ret skør, hvorfor der som regel er rigeligt med stiklinger.
Inden for denne slægt er der flere andre arter, som også kan anbefales. De fleste er ret nemme at dyrke. De formeres ved stiklinger eller fra frø.
--