Jatropha curcas er en flerårig giftig busk (normalt op til 5 m høj ), der tilhører den Euphorbiaceae familien, med oprindelse i Mellemamerika, men den er blevet spredt til andre tropiske og subtropiske lande samt og er primært udviklet i Asien og i Afrika, hvor det er kendt som Pourghère. Det anvendes som et levende hegn til at beskytte haver og områder mod dyr.
Jatropha er resistent over for en høj grad af tørke (den kan plantes i selv ørken områder.
Jatropha frø indeholder 27-40% olie (gennemsnit: 34,4% der kan forarbejdes til en høj kvalitet biodiesel brændstof, der er anvendelige i en standard dieselmotor.
Det har tidligere været anført at ulemperne ved Biodiesel var at man brugte potentielle fødevarer til at lave diesel samt at de jorder man opdyrkede med fx. raps i stedet kunne bruges til fødeproduktion. Den sunde olie fra ca. 80 % af Danmarks rapsmarker går til diesel. Det gavner ikke klimaet, det ødelægger naturen, og det er uetisk.
I 2008 blev 173.000 HA svarende til 1.730 kvadratkilometer, eller omkring 6 % af Danmarks landbrugsareal - brugt til dyrkning af raps. Størstedelen af rapsfrøene fra dette meget store areal blev brugt til produktion af olie til dieselmotorer og oliefyr.
Rapsolien forhandles som miljøvenlig biodiesel, mens rapskagerne sælges som brændsel.
Ulemperne ved brug af Rapsolie
Rapsolien er en af de sundeste spiseolier / mad.
I Danmark brænder vi mad til over én million menneskers behov af om året. Det er i modstrid med dansk energipolitik, hvor vi skal væk fra 1. generations-biobrændstof.
Der er ingen klimafordel ved brug af Rapsolie, da energiforbrug og lattergasudslip ved dyrkning af raps og fremstilling af rapsolie, er lige så stort som ved afbrænding af almindelig dieselolie.
Der blev i 2008 dyrket raps på et areal, der er over dobbelt så stort som de enorme naturarealer, der i foråret 2008 blev pløjet op for angiveligt at skaffe mad til verden.
Det naturlige alternativ:
Jatropha curcas er en nonfood plante, da den er temmelig giftig, HCN (Hydrogencyanid) er til stede i blade og nødder. Derfor er brugen af pesticider og andre forurenende stoffer er ikke nødvendigt, på grund af den pesticidvirkning og svampedræbende egenskaber.
Jatropha curcas kan dyrkes på jorder, hvor det normalt ikke er muligt at dyrke spiselige afgrøder. Dyrkning er ukompliceret da Jatropha curcas vokser i tropiske og subtropiske områder og vokser på næsten ethvert terræn, både sandet og saltholdige jorder endvidere kan Jatropha curcas også trives på fattige og stenet jord.
Jatropha curcas skal kun bruge 250 mm af regn om året for at gro, det er meget mindre end de fleste spiselige afgrøder og derfor kan Jatropha curcas dyrkes i øde og tørre områder.
Jatropha curcas kan tåle lettere frost og kan tåle at gro i områder med stor temperaturvariation, som fx, ses i højlandet i Peru, Chile og Bolivia.
Formering af Jatropha curcas kan ske ved frø og stiklinger, det bedste resultat fås ved stiklinger, her kan en spiring opnås efter kun 9 dage.
Forholdet mellem han og hun blomster er 10:1, hvilket er en høj rate og giver et godt udbytte.
Pløjning og pasning er nomal ikke nødvendigt, dog i begrænset omfang i underspiringen.
Jatropha curcas har en forventet levetid på omkring fyrre år, allerede efter 10 -12 måneder giver den et udbytte og efter 2-3 år opnås et stor udbytte. Produktion er omkring 3,5 t / ha (med en variation fra omkring 0,4 tons pr ha i første år) efter 3 år er produktionen over 5 tons pr hektar.
Når jatropha frø er knust, presses jatropha og den olie der kommer ud af presningen kan forarbejdes til en biodiesel af høj kvalitet , der kan bruges i standard diesel biler og den rest der er tilbage efter presningen kan bruges som dyrefoder eller som gødning, frugt resten indeholder kvælstof, fosfor og kalium.
Jatropha curcas kan give mere end fire gange så meget brændstof per hektar som sojabønner, og mere end ti gange så majs (majs). En hektar jatropha er blevet hævdet, at producere 1.892 liter brændstof. Her skal man så også tage i betragtning at Jatropha curcas kan gro under meget dårlige forhold, samt at det ikke er en potentiel fødevare som mejs, sojabønner og raps.
Jatropha curcas kendes under andre navne fx.
Pinhão Manso i Brasilien
Skabelon i Nicaragua
kasla også tubatuba eller tubang bakod i Filippinerne
Jarak i Indonesien
Mbono i Tanzania
Pourghère i fransktalende Afrika
Lahong Kwang i Cambodja
Cay Dau Lai i Vietnam
Dang IE CIU'et i Taiwan
Lapalapa i [Nigeria]
uMhlafutho i Zimbabwe
Forskere på Daimler Chrysler vurderer at brugen af jatropha olie indenfor bilindustrien, som brændsel har et stort potentiale selvom olien endnu ikke har nået en optimal kvalitet, ... det opfylder dog allerede EU-normen for biodiesel. Tre Mercedes biler, der drives af Jatropha diesel har allerede kørt 30.000 kilometer. (Deutschen Investitions-und Entwicklungsgesellschaft, DEG).
Goldman Sachs er fornylig citeret for en udtalelse om at Jatropha curcas er en af de bedste kandidater til fremtidige produktion af biodiesel. Den langsigtede virkning på jordkvaliteten og miljø er ukendt. men fordi jatropha kan vokse i barske klima, kan den blive plantet i områder, hvor det ikke vil konkurrere for nødvendige ressourcer til at dyrke fødevarer.
I dag udgør biobrændstoffer under 1% af markedet, så der er et stykke vej til målet på 10% vedvarende energi i transportsektoren i 2020, fastsat af EU.
Færdselsstyrelsen har bevilget 17 mio. kroner til en test af biodiesel i danske busser og lastbiler. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem NIRAS, Biofuel Express, Oliemæglerne, City-Trafik, Fjordbus, Dansk TankTransport samt Movia og OK. Testen skal vise, hvordan systemet kan fungere i praksis og projektet gennemføres af et konsortium, og koordineres af det tekniske rådgiverfirma NIRAS.
Eksperter over hele kloden er enige om, at en stor del af klimafor-andringerne skyldes vores brug af olie og kul. De er også enige om, at vi skal gøre noget meget hurtigt. Men det er ikke nemt at finde én kilde, der kan erstatte hele vores forbrug af olie og kul, så meget tyder på, at vi i fremtiden kommer til at få vores energi fra mange forskellige kilder. Fælles er, at de skal være CO2-neutrale, så de ikke påvirker klimaet negativt.