Vi kender kun en enkelt art af prismekaktus (Leuchtenbergia principis); den er hjemmehørende i den nordlige og mellemste del af Mexico. Den vokser på græsklædte skråninger op til 2000 m over havet. Den er en meget særpræget kaktus, der først blev beskrevet i 1848. Den minder i vækstform om en agave og adskiller sig herved fra de fleste andre kaktusarter med torne.
Ældre planter udvikler en op til 50 cm lang stamme, der er ru af rester fra affaldende vorter. I spidsen af stammen står de op til 12 cm lange, blålige prismeformede vorter. I spidsen af vorterne findes gråuldede tornepuder med ca. 15 cm lange, strågule, senere grålige og papirlignende torne. Fra tornepuderne på de yngste vorter udvikles ca. 8 cm store, velduftende, gule blomster. Hvis blomsterne ikke bestøves, kan de holde i ca. 6 dage, hvilket er meget for kaktusblomster. Planter i kultur er næsten altid uforgrenede; men i naturen findes af og til forgrenede eksemplarer.
Den eneste art af prismekaktus (Leuchtenbergia principis) minder i vækstform om en agave.
Pleje: Om sommeren kræver prismekaktus megen sol og varme og jævnlig tilførsel af vand og næring, mens den om vinteren ikke skal have næring og næsten intet vand. Vintertemperaturen holdes lav, 12-15°C; det fremmer blomstringen. En let, næringsrig jord, hvorfra vandet kan løbe bort, fremmer vækst og blomsterudvikling.
Formering: Prismekaktus importeres fra oprindelseslandet; men det er blevet mere almindeligt at formere den ved frø. De små frøplanter podes på grundstammer, der tåler lave temperaturer. Det fremmer ikke alene vækstkraften, men også blomstringen. Frøplanter, der ikke podes, udvikler en tyk pælerod, gror langsomt og blomstrer først efter flere års forløb.