Selenicereus er hjemmehørende i tropisk Amerika. Planterne klatrer i træer og kan blive mange meter lange; de er epifytter og holder af fugtig varme, som er lettere at opnå i vinterhave og væksthus end i stuen. I almindelighed dyrkes krydsninger mellem forskellige Selenicereus-arter, og der findes også krydsninger med andre planteslægter som Heliocereus. Herved er opstået sorter med røde blomster i Krydsningerne er kraftigere end forældrearterne og egnet til dyrkning i stue.
Blomsterne hos nattens dronning (Selenicereus grandiflorus) springer ud om natten og holder kun få timer.
Pleje: Planterne kræver varme og fugtige omgivelser; dyrkningssubstratet skal være næringsrigt og kan bestå af en spagnum-standard blanding. Om vinteren holdes planten forholdsvis tørt, og der tilføres ikke næring, mens der om sommeren regelmæssigt skal tilføres både vand og næring. Planten skal beskyttes mod direkte sol.
Formering: Formeringen sker ved 10- 15 cm lange stængelstykker, der stikkes i en standard-torveblanding.
Arter:
Nattens dronning (Selenicereus grandiflorus) er hjemmehørende på Cuba. Stænglerne er 5-8-ribbede og ca. 2,5 cm tykke. De hvide blomster, der er vanilleduftende, er omgivet af gulbrune bægerblade. De springer ud om natten og holder kun få timer; de er 18-30 cm og fremkommer i juni-juli.
Nattens prinsesse (Selenicereus pteranthus) er hjemmehørende i Mexico. Stænglerne er tykkere end hos nattens dronning og har 4-6 ret utydelige ribber og uldede områder. Blomsterne er lidt større end hos nattens dronning, men uden duft.