Agave huachucensis er fra Mexico og har smukke blå blade og meget mørkebrune, næsten sorte tænder og endespidser.
En plantes hårdførhed er dens evne til at tåle lave temperaturer eller flere frostgrader i fri luft.
Mange kaktus og en del sukkulenter kan tåle ret lave temperaturer i deres naturlige omgivelser. De stammer måske enten fra områder på ekstreme nordlige eller sydlige breddegrader eller vokser naturligt i store højder. Planterne fra de ekstreme breddegrader har større chance for at vise sig hårdføre under de fleste betingelser, da de er mere vant til lange perioder af dårlige vejrforhold. Planterne fra de store højder oplever derimod ekstreme udsving i omgivelserne, meget kolde nætter og ret intens solindstråling og en meget høj lys intensitet om dagen. Sådanne betingelser er ikke nemme at efterligne ved dyrkning.
For at undgå skuffelser er det værd at huske på, at det kan variere betragteligt, hvad der er hårdført under ellers ensartede lokale betingelser. Det afhænger ikke alene af minimumstemperaturerne, men også af nedbør, snedække og det vintersolskin, som det lokale klima giver.
Hårdføre planter
Nogle få sukkulenter bliver traditionelt dyrket som hårdføre planter, for de kan tåle ret svære betingelser.
Husløg. Husløg er alpine planter, der, plantet på en veldrænet plads (f.eks. et stenbed), vil udvikle sig til smukke planter, som forståeligt nok er populære. Der findes en lang række hybrider. Nogle få af de vilde arter er imidlertid ikke fuldt hårdføre, og de skal have en eller anden form for beskyttelse mod vintervæde.
Stenurt. Stenurter dyrkes almindeligt som hårdføre planter. Her skal man vælge arterne med noget større omhu, da nogle af de mere sydligt voksende mexicanske arter ikke er spor hårdføre.
Yucca. Nogle arter af palmeliljer dyrkes almindeligt som hårdføre haveplanter. Der findes nogle få arter (der som regel er svære at skaffe), som også ville blive glimrende hårdføre og interessante haveplanter. Der er endvidere en hel del arter, som - selvom de kan tåle betragtelig kulde - ikke kan bruges som haveplanter, fordi de er meget følsomme over for vintervæde. Det klassiske eksempel er Ioshua-træet (Yucca whipplei) i Mojaveørkenen i Arizona.
Den palmelilje. som almindeligvis sælges som stueplante, er med sikkerhed ikke hårdfør, undtagen i de mest favorable klimaer, da den kommer fra stort set frostfrie områder i Mexico. En af de faktorer, som modvirker en mere udbredt havemæssig brug af palmeliljer, er manglen på god litteratur om slægten.
Agave. Vi har fundet, at nogle arter af agaver er rimeligt hårdføre, i det mindste i det sydlige England, hvor de kan tåle ned til ÷15°C frost, selv hvis de er våde. Den mest sandsynlige årsag til skader er hyppige skift mellem frost og tø i hjerteskuddet. Hvis de blev holdt under tørrere forhold, kunne mange uden tvivl overleve lavere temperaturer. En beslægtet plante, Dasylirion wheeleri, har indtil videre efter vores erfaring vist sig at trives udmærket udendørs året rundt.
Opuntia erinacea er tæt dækket med lange, hvide torne og har varianter med lyserøde eller gule blomster.
Figenkaktus. En god del af Opuntia-arterne er meget hårdføre, specielt de lavtvoksende arter fra Canada og det nordlige USA, såsom nogle former af
O. fragilis, O. polyacantha, O. humifusa og O. macrorhiza. Det er gode stenbedsplanter, som kan give en overvældende mængde blomster. Der er dog en ulempe: tornene og glochidierne gør det svært at luge. Professionelle avlere har imidlertid fundet ud af, at figenkaktus ikke er særligt følsomme over for effekterne af selektive ukrudtsdræbere, så det er en mulig måde at løse dette problem på.
Andre Opuntia-arter kan også tåle meget kolde betingelser, men er noget mere følsomme over for vintervæde. O. basilaris og O. erinacea hører til denne kategori.
Andre hårdføre kaktus Denne følsomhed over for vintervæde gælder for de fleste andre hårdføre kaktus. De omfatter en række Echinocereus-arter, såsom E. triglochidiatus, nogle af de nordlige former af Escobaria vivipara, Neobesseya missouriensis og Pediocactus simpsonii.
En række planter fra middagsblomst-familien kan tåle ret ekstreme lave temperaturer, men kun hvis de er meget tørre.
--