Logo

Notocactus - Notocactus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Notocactus - Notocactus

Slægten Notocactus er hjemmehørende i Sydamerika. Det er for det meste kugleformede eller kort søjleformede planter med store gule, undertiden rødlige blomster.

 

Notocactus har som oftest skinnende gule blomster.

 

Pleje: Notocactus klarer sig fint i en sandrig jordblanding med godt afløb for vandet. Om sommeren holdes planten jævnt fugtigt og varmt, mens den om vinteren holdes forholdsvis tørt og køligt. Arter med få torne må om sommeren beskyttes mod stærk sol.

 

Formering: Formering sker først og fremmest ved frø, men arter med side­skud kan stikkes. De fleste arter gror og blomstrer godt på egen rod, mens mindre kraftige arter kan podes på Trichocereus spachianus.

 

Arter:

Notocactus apricus, der stam­mer fra Uruguay, er en bredt kuglefor­met, noget forgrenet, lysegrøn plante med lave, noprede ribber og gulliggrå torne.

 

Notocactus concinnus kommer fra det sydlige Brasilien og Uruguay. Den er fladt kugleformet og tornløs, skinnen­de grøn med lysegule børster og 7 cm store, kanariegule blomster. Notocactus graessneri, der er hjemmehørende i det sydlige Brasilien, har gule torne og grønligt gule blomster. Almindelig i kultur.

 

Notocactus haselbergii er hjemmehø­rende i det sydlige Brasilien. Den er kugleformet med hvide torne. De knap 1,5 cm store blomster er gulrøde og fremkommer tidligt om foråret.

 

Notocactus leninghausii er en meget dyrket art med talrige lave ribber og smukke guldgule, børsteagtige torne. Ældre planter danner mange skud ved grunden.

 

Notocactus ottonis er en meget variabel art, som findes spredt ud over Argenti­na, Sydbrasilien og Uruguay. Den er kugleformet, 5-11 cm i tværsnit og skinnende mørkegrøn med afrundede ribber. Tornene er gule til rødligt bru­ne og blomsterne skinnende gule.

 

Notocactus rutilans er hjemmehørende i Uruguay. Den er aflangt kuglefor­met, mat blågrøn med ribber i spiral. Tornene er hvide til brunrøde og blom­sterne 3-4 cm lange, karminrosa med gulhvidt svælg.

 

Notocactus schumannianus har op til 5 cm lange rødbrune torne, og toppen af planten er næsten ikke skæv. Den danner kun få sideskud.

 

Notocactus scopa stammer fra det syd­lige Brasilien. Den er kugle- til cylinderformet, 25 cm eller mere høj og 10 cm bred. Planten er dækket af hvide torne. Blomsterne er 4 cm lange og kanariegule. Sorten 'Cristata' har en abnorm, monstrøs vækst, som er så svag, at den bør podes på søjle kaktus (Cereus).

 

Notocactus tabularis er hjemmehøren­de i Uruguay. Den er fladt kuglefor­met med en diameter på ca. 8 cm. Farven er blågrøn. Den har gennem­sigtige torne med brune spidser og skinnende gule blomster.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (11 stemmer)
Siden er blevet set 2.830 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her