Saltskader

Saltning af havegange bør undgås. Saltet svider bladene på græs og andre planter og udvaskes kun langsomt.

Ved salt forstås i denne forbindelse natriumklorid, der er almindelig kendt fra havvandet. Det anvendes som bordsalt, til glatførebekæmpelse og findes som følgestof i grove mineral­gødninger.

I dag mener man, at både natrium og klor er nødvendige mikronæringsstof­fer for en række planter, og begge stoffer findes altid i planteaske, mest fra planter, som har vokset på salthol­dig jord. Under danske forhold viser planterne aldrig mangelsymptomer for natrium eller klor, tværtimod. Natri­umklorid er nemlig almindeligt fore­kommende, og selv i ret lave koncen­trationer har det giftvirkning på mange planter.

Skadevirkningerne optræder oftest i forbindelse med vejsaltning, gødsk­ning, vandingsvand og ved kysterne havgus.

Kloridforbindelser

Klorider er saltsyrens salte. Kalium­klorid anvendes i grovere former for kunstgødning. Det er vigtigt, at denne form for gødning udbringes om efter­året, da kloridet ellers kan skade. Kalciumklorid og magnesiumklorid findes ofte i ledningsvand sammen med natriumklorid (kogsalt) i besked­ne mængder. Det er som nævnt natri­umklorid, der står på bordet i alle danske hjem som bordsalt.

Kloridanalyser

Klorider i jorden måles ved titrering med sølvnitrat eller elektrometrisk, og resultatet angives som et kloridtal, der viser mængden af klorid målt i mg pr. 100 g jord (Clt/100 g jord). En enhed svarer til 25 kg klorid pr. ha i pløjela­gets dybde. Ved jordanalyser bør klo­ridtallet ikke overskride 50-100, alt efter planternes kloridtolerance.

Saltskadernes årsag

Såvel natrium som kloriderne kan have skadelig virkning på planter. Natrium i overmål ødelægger jordstrukturen, mens kloriderne har direkte giftvirk­ning på plantevæv, hvor skaderne op­træder som bladrandsnekrose, dvs. vis­ne bladrande og fortykket bladkød. Forhøjet saltkoncentration i jorden kan give osmotiske forstyrrelser, idet jordvandet på det nærmeste suger vand ud af planten; dette skadebillede kan identificeres ved måling af jordens ledningstal, der giver et mål for den givne saltkoncentration.

For at sikre trafikken om vinteren anvendes der i Danmark 0,5-10 kg salt pr. m² vejareal, dvs. ca. 400.000 tons pr. år i hele landet. En blanding af vand og natriumklorid har et lavere frysepunkt end rent vand, og sneen og isen smelter derfor, når der ud strøs salt på is og sne. En stor del af det salthol­dige vand løber gennem kloakkerne ud i havet, hvor det ikke gør skade; der er i forvejen 3,5% salt i Vesterhavet og 1% i Øresund.

En ikke uvæsentlig del trænger dog ned i jorden eller sprøjtes op ad træer og buske, der kan svides. Der er for­skel på de forskellige plantearters modstandsdygtighed. Eg, elm, bukke­torn, havtorn (klitpil), sølvblad, rynket rose og karolinarose hører til den mest salttålende gruppe planter, mens nåle­træer hører til de mest følsomme.

Selv de mest modstandsdygtige planter får dog ofte skader; derfor må der sørges for, at saltholdig sne ikke kastes ind over dyrket jord eller planter og at det saltholdige vand ledes hurtigt væk fra planterne. Er der blandet kunst­gødning i kogsaltet, tåles det bedre end rent salt.

Er der begyndende skade, kan virknin­gen ophæves ved vanding med 200-300 liter vand pr. m²; det svarer til en vinters regn. Der findes også trykvandingsanlæg, der benyttes af vejvæse­net, når saltet truer f.eks. vejtræer.

Gødskning.

I dag anvendes hovedsagelig klorfri gødninger i havebruget; men tidligere var det almindeligt at anvende f. eks. kaliumklorid som kaliumgødning, idet denne gødning var billig. Ved at udstrø gødningen om efteråret var det muligt at få kloridet udvasket i løbet af vinte­ren, så at det ikke ville skade om foråret, mens kalium blev fastholdt af lerpartiklerne.

Vandingsvand

Mange steder i Danmark, specielt langs vore kyster, bliver grundvandet forurenet af indsivende, saltholdigt havvand. Vandets anvendelighed som vandingsvand falder med et stigende indhold af salte. Mange boringer har et indhold af klorider på 10-50 mg pr. liter vand. Ved et indhold på over 100- 200 mg pr. liter optræder begyndende skadevirkning.

Havgus

Langs vore kyster præger saltsprøjt og havgus floraen langt ind i landet, hvor der hovedsagelig gror salttålende (ha­lofile) planter. Ved tilplantning af så­danne områder er det uomgængelig nødvendigt at tage hensyn til de an­vendte planters salttolerance, hvis man vil opnå et godt resultat.