To gode spadetyper: til venstre en spidsspade til svær og ukrudtsfyldt jord, til højre en almindelig spade til gravning og plantning.
Spaden er det bedste graveredskab til al slags jord. Spader findes i flere størrelser (havespade, gartnerspade, damespade, børnespade) og i mange fabrikater. Ved køb af en spade bør man ikke lægge så megen vægt på
størrelsen som på, at redskabet falder godt i hånden og at fabrikatet har ry for soliditet. En spade må ikke være for tynd i jernet, for den slides og skulle gerne holde i mange år. Er jernet for tyndt, risikerer man let, at spadebladet bøjer bagud, og så er den intet værd som arbejdsredskab. Skaftet er meget udsat, og det skal som nyt gerne kunne holde til et bræk på 100 kg. Med alderen bliver skaftet svækket, så det bør i hvert fald være godt, når spaden anskaffes. Skafter af asketræ anses for de bedste.
En god ide er det inden indkøb at sikre sig, at skaftlængden er »rygrigtig«, altså svarende til den gravende persons egenhøjde. En korrekt længde letter arbejdet og skåner ryggen. Spader forhandles i talrige modeller; men køber man en af anerkendt fabrikat, i den rette længde og af passende vægt og sørger for at rengøre den, hver gang den har været i brug, vil den vise sig at være et af haveejerens nyttigste og i det lange løb tillige billigste hjælpemidler.
Til særlig hårdt gravearbejde, f.eks. i meget stenet eller leret jord, kan man benytte en såkaldt planteskolespade, hvis skaft er sikret mod at brække ved stålskinner fra bladet midt op på begge sider af skaftet.
Til dybgravning af drængrøfter, plantehuller og huller til hegnspæle kan man anvende en drænspade med et meget langt, men smalt blad.
Ved offentlige byggerier bruges ofte at lade en kendt person symbolsk udføre »det første spadestik«. (I nogle tilfælde for at politikeren kan begrave sagen om de offentlige penge, som skatteborgerne har måttet "bløde" til et overdimensioneret prestige byggeri)
Hvis noget skal "forklares" uden omsvøb, siger man ofte »kald en spade for en spade«.