Logo

Spade

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spade

To gode spadetyper: til venstre en spidsspa­de til svær og ukrudtsfyldt jord, til højre en almindelig spade til gravning og plantning.

Spaden er det bedste graveredskab til al slags jord. Spader findes i flere størrelser (havespade, gartnerspade, damespade, børnespade) og i mange fabrikater. Ved køb af en spade bør man ikke lægge så megen vægt på

størrelsen som på, at redskabet falder godt i hånden og at fabrikatet har ry for soliditet. En spade må ikke være for tynd i jernet, for den slides og skulle gerne holde i mange år. Er jernet for tyndt, risikerer man let, at spadebladet bøjer bagud, og så er den intet værd som arbejdsredskab. Skaftet er meget udsat, og det skal som nyt gerne kunne holde til et bræk på 100 kg. Med alderen bliver skaftet svæk­ket, så det bør i hvert fald være godt, når spaden anskaffes. Skafter af aske­træ anses for de bedste.

En god ide er det inden indkøb at sikre sig, at skaftlængden er »rygrigtig«, altså svarende til den gravende persons egenhøjde. En korrekt længde letter arbejdet og skåner ryggen. Spader forhandles i talrige modeller; men køber man en af anerkendt fabrikat, i den rette længde og af passende vægt og sørger for at rengøre den, hver gang den har været i brug, vil den vise sig at være et af haveejerens nyttigste og i det lange løb tillige billigste hjælpe­midler.

Til særlig hårdt gravearbejde, f.eks. i meget stenet eller leret jord, kan man benytte en såkaldt planteskolespade, hvis skaft er sikret mod at brække ved stålskinner fra bladet midt op på begge sider af skaftet.

Til dybgravning af drængrøfter, plante­huller og huller til hegnspæle kan man anvende en drænspade med et meget langt, men smalt blad.

 

Ved offentlige byggerier bruges ofte at lade en kendt person symbolsk udføre »det første spadestik«. (I nogle tilfælde for at politikeren kan begrave sagen om de offentlige penge, som skatteborgerne har måttet "bløde" til et overdimensioneret prestige byggeri)

 

Hvis noget skal "forklares" uden omsvøb, siger man ofte »kald en spade for en spade«.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (13 stemmer)
Siden er blevet set 4.362 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
144831-05-2011 18:53:32 Vibeke Nielsen
at skaftlængden er »rygrigtig«, altså svarende til den gravende persons egenhøjde. Vil det sige I mener skaftet skal være lige så langt som personen? Så bliver det svært at bruge spaden - eller hvad mener I

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her