Et koldhus er et uopvarmet drivhus med et skelet af trykimprægneret træ eller aluminium, dækket med glas, glasfiberarmerede plasticplader eller med plasticfolie.
Hvis økonomien tillader det, bør man vælge et aluminiumdrivhus frem for et hus med træskelet, der ikke er nær så holdbart. Dækning med glasvinduer bør foretrækkes; de giver en bedre lysgennemgang end plastic, og de er nemmere at holde rene.
En konstruktion med fiberplader af plastic er lettere og billigere end glas, men bliver betydelig mørkere i løbet af få år.
Et primitivt koldhus kan man bygge af simple trærammer, dækket med plasticfolie. Det har dog en endnu dårligere lysgennemgang end glasfiber og holder kun et eller to år. Til gengæld er det så billigt, at man kan tillade sig at udskifte det oftere. Der er ikke stor forskel på planternes trivsel i de tre forskellige koldhustyper.
Husene kan anvendes til overvintring af sydlandske planter, der ikke er hårdføre hos os: agave, febertræ, fuchsia, skærmlilje, vintersnebolle og mange andre, eller til dyrkning af forskellige frugtplanter og grønsager, som her kan få en tidligere start end på friland: fersken, figen, vindrue, tidlige grønsager og hen på sommeren agurk og tomat. Varmeinstallationer i sådanne koldhuse er ret kostbare, og da glasset slipper 6 gange så meget varme ud som murede vægge, vil brændselsforbruget blive så stort, at det slet ikke svarer til det økonomiske udbytte, som man kan få af et lille drivhus i en privat have.
Koldhuset kan eventuelt opføres som en slags tilbygning til boligen, hvorved man får en vinterhave med opholdsmuligheder. I så tilfælde skal kommunens bygningsmyndigheder give tilladelse til opførelsen.
Se også artiklerne Drivhus, Varmhus og Vinterhave.