Familie: Urticaceae - Nældefamilien.
Hjemsted: Vietnam.
Vækstform: Stedsegrøn, urteagtig, opret, flerårig, grenet, hurtigt voksende.
Blade: Modsatte, tynde, ovale, buklede, med regelmæssige, hvide pletter, 7-8 cm lange.
Blomster: Sjove blomster, der åbner sig, når solen skinner eller når de berøres, og skyder støvet ud i omgivelserne.
Anvendelse: Dekorationsplante - god til sammenplantninger.
Pasning: Let at dyrke. Vandes rigeligt og gødes moderat i forårs- og sommertiden - resten af året kun lidt vand. Planten skal stå lyst, men ikke i direkte sol. Moderat varme.
Jord: Enhedsjord med grodan eller perlite.
Formering: Top- eller ledstiklinger om foråret eller sommeren.
Problemer: Ældre planter bliver ofte noget ranglede.
Sorter:
- 'Nana' - kompakt form, der er mere anvendelig end arten
- 'Nana Bronze' - kompakt form med sølvskinnende pletter på brunlig bund.
Andre arter:
- crassifolia - krybende plante med små (1 cm), runde blade
- involucrata - lav plante med bronze-grønne blade
- 'Norfolk' - grønbrune, ovale blade med gule længdestriber
- nummulariifolia - krybende, med tynde stængler, der har luftrødder ved bladfæsterne.