Sempervivum ciliosum var. borisii er en udsøgt art, som for nyligt er blevet populær.
Disse hårdføre sukkulente planter vokser naturligt i bjergegne i Nordafrika og Europa. De er ideelle til stenhaver, men de kan behandles for godt, hvis de dyrkes i potter. Men man skal dog på ingen måde afholde sig fra at gøre det. Uanset hvilke omstændigheder de bliver dyrket i, en stenhave eller et drivhus med sukkulenter, skal de have en yderst veldrænet, jordbaseret kompost med ekstra grus tilsat. De har også glæde af en jorddækning med fint grus, så bladene holdes fri af eventuel fugt. Snegle elsker disse saftige planter, men de er ret selektive og foretrækker at angribe de mere udsøgte, langsomt-voksende former.
Det gælder for alle arterne, at de enkelte rosetter dør efter blomstringen. Længe før de blomstrer, har planterne dog forhåbentlig produceret mange aflæggere eller udløbere. Indimellem kan en plante dog blomstre, før den formerer sig vegetativt, og medmindre der også kommer frø, vil det være enden på den plante. Har man flere arter, og to af dem blomstrer på den samme tid, er der fare for, at de hybridiserer. Måske er fare ikke det rigtige ord at bruge, da der allerede bliver dyrket mange forskellige krydsninger, men mange af dem har desværre ikke noget navn, og deres ophav kendes ikke. Disse planter, også kaldet husløg, er blevet dyrket af samlere i udstrakt grad. Eftersom de nemt formeres fra aflæggere og rodskud på nogle dage, er det ikke overraskende, at de første arter hurtigt blev spredt i verdens haver.
Det er ikke usædvanligt at finde hele samlinger af disse vidunderlige små rosetter, der vokser frit på hustage. De har fået et skrøbeligt fodfæste med deres fine, hårlignende rødder. De ligner næsten mos, der vokser på tagstenene.
Bladrosetterne varierer i størrelse fra 5 mm til 15 cm i diameter. Farven varierer fra bleggrøn til dybgrøn til blå til dyb mahognirød. Blomsterne varierer også. De kan være hvide, gule, rosa eller røde. Den bedst kendte art må være spindelvævshusløget Sempervivum arachnoideum. Den har et fint hvidt net, der strækker sig fra bladspids til bladspids. De enkelte rosetter varierer i størrelse alt efter, hvilken form der bliver dyrket, men de er typisk kun omkring 2,5 cm i diameter. Nogle af formerne har meget fine farver på bladene, som kan blive helt røde, når sommeren er på sit højeste.
En ret udsøgt form er Sempervivum ciliosum var. borisii. Den er ikke meget forskellig fra den foregående art, Sempervivum arachnoideum, men den har større rosetter, der er op til 6,5 cm. Denne art kan ikke lide for meget fugtighed i vintermånederne. Den bliver meget voldsom, åben og løs, hvis den ikke holdes tør. Den trives ikke i et opvarmet drivhus, men skal beskyttes mod den typiske vinterfugtighed.
Bemærk: En lerpotte er meget vigtig til denne plante.
Der findes omkring 30 forskellige arter husløg, men utallige hybrider og dyrkede sorter. De tre slægter Jovibarba, Rosularia og Sempervivella bliver nogle gange slået sammen med Sempervivum.
--