Logo

Tørstetræ - Rhamnus frangula †

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tørstetræ - Rhamnus frangula †

Tørstetræ med dekorative, sorte bær. Vrietornfamilien

 

Giftighed: Moderat.

 

Forekomst: Europa, Nordafrika, Vestasien; i Danmark vidt udbredt i kratskove og birkemoser.

 

Udseende: 3-4 m høj, løvfældende busk eller træ med åben krone, glat, grå bark, omvendt ægformede blade og grønlighvide blomster i maj-juni; bærrene, som egentlig er stenfrugter, er først røde, senere sorte.

 

Giftige dele: Bark og umodne frugter. Den friske bark indeholder flere antrakinonglykosider med stærkt afførende egenskaber, men også frangularosid, der er kvalme- og kolikfremkaldende; denne virkning forsvinder dog, når barken tørres og lagres eller opvarmes til 100°C. De umodne, røde bær har en sødlig smag, hvorfor de undertiden spises af småbørn. De indeholder et saponin, og selve frøet indeholder amygdalin, som er et blåsyreglykosid. Forgiftning viser sig efter 6-8 timer, idet giften først frigøres i tarmen; symptomerne er utilpashed, mavesmerter, kolik, evt. blodig diarré og i værste fald nyrebeskadigelse. Har barnet kun spist nogle få bær, kan medicinsk kul gives; men lægen bør spørges.

 

Andet: Barken har tidligere været brugt som abortfremkaldende middel, men er virkningsløs hertil.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (8 stemmer)
Siden er blevet set 4.536 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her