Svamperod eller mykorrhiza er resultatet af en symbiose (et samliv) mellem en højere plante, som regel et træ, og en svamp. Svamprødder ser anderledes ud end resten af træets rødder. De har opsvulmet spids og mangler helt de fine rodhår, som er et af kendetegnene for almindelige rødder. På et tværsnit af dem kan man se, at de indeholder et fint netværk af svampetråde, som snor sig mellem rodcellerne eller vokser ind i dem. Desuden har svamprødder en usædvanlig fortykket bark, som består af svampetråde. Svamperod- eller mykorrhizadannelsen er til fordel for både træet og svampen. Svampen optager sukker (kulhydrat) fra træet, hvor det findes langt rigeligere og lettere tilgængeligt end i den omgivende jord; til gengæld forsyner den træet med bl.a. kvælstof og fosfor, som den har nedbrudt fra indviklede forbindelser i jorden. Mange af vore almindeligste træer er svamperoddannere; det gælder f.eks. eg, bøg, birk, el, fyr, gran og lærk, og mange af hatsvampene forekommer mere eller mindre konstant sammen med disse træer. Flere har ligefrem navn efter træerne, f.eks. birkerørhat, egemælkehat og lærkerørhat. Også orkidéer og lyngarter er afhængige af svampe, uden at det dog kan ses uden på rødderne; orkidéfrø kan således ikke spire, hvis ikke en svamp har samlet næring til dem i en årrække.
Se også artiklerne Mycelium og Symbiose.