Knoldgaltetand eller stachysknold er en køkkenurt, som dyrkes en del i Mellemeuropa og Sydeuropa, hvor man spiser de velsmagende og næringsrige knolde. Planten udvikler et stort antal korte, underjordiske udløbere, der i spidsen svulmer op og danner hvidlige, ringdelte, spiselige knolde, som i stedet for stivelse indeholder et sukkerstof som oplagsnæring. De overjordiske stængler er firkantede i tværsnit, og bladene sidder modsat. Blomsterne er uregelmæssige og tolæbede.
Vækstkrav: God, næringsrig havejord, som aldrig får lov at tørre helt ud.
Pleje: Knoldene deles og lægges i april i 10 cm's dybde med en indbyrdes afstand på 25 x 45 cm. Da planten ikke tåler udtørring, må der vandes rigeligt i tørre perioder. Fra sidst i juli vandes med en svag gødningsopløsning
hver anden uge indtil midten af september. I oktober begynder bladene at visne, og knoldene kan graves op, efterhånden som de anvendes. Øvrige knolde opbevares i let fugtigt sand, så de ikke udsættes for udtørring. Knoldene tåler ikke frost, men kan overvintre på friland, hvis de dækkes tilstrækkeligt.
Anvendelse: Som køkkenurt har knoldgaltetand kun ringe anvendelse her i landet. Den kan dyrkes som kuriositet, f.eks. i krydderurthaven.
Andre arter: Stachys olympica se Lammeøre.