Blåpude er smukke, forårsblomstrende, lave stauder. De breder sig villigt og kan hurtigt dække ret store områder. Højden er sjældent mere end 10-, Man kender omkring et dusin arter, der alle findes i bjergegnene omkring det østlige Middelhav, fortrinsvis på Balkan og i Lilleasien.
Aubrieta columnae kommer dog fra Syditalien. Den danner brede, lave puder og har små, helrandede blade. Blomsterne er kortstilkede og kan være violette, blå eller purpurfarvede. Underarten croatica findes kun i Kroatien og Serbien. Den har mørkviolette blomster og danner meget tætte puder. Aubrieta deltoidea stammer fra Balkan, men findes også på Kreta. Den er kraftigvoksende og har gråliggrønne blade og forholdsvis store blå og hvide blomster. Af denne art har man enkelte varianter, der anvendes som haveplanter, fx den meget småbladede Aubrieta deltoidea microphylla. Ellers er det mest krydsninger af flere blåpude-arter, man bruger i haven. Der findes en mængde navnesorter, og de er i reglen kraftigvoksende og rigtblomstrende med rosa, røde, blå, violette eller purpurfarvede blomster. Blomstringstiden er for dem alle april-maj, men enkelte af dem er noget remonterende og sætter en del blomster i løbet af sommeren.
Sorter:
'Blue Emperor' har store, blåviolette blomster. Den er noget remonterende. Puden er ret flad, og den overvintrer godt.
'Carnival' er mørkviolet med et lille hvidgult øje i de fleste blomster. Puden er flad og fast, og den overvintrer smukt. Løvet er grågrønt og småbladet.
'Clio' har meget store purpurblå blomster og lysegrønt løv, der danner høje kupler. Blomstrer meget længe.
'Moerheimii' har middelstore, rosa blomster og friskgrønt løv. Den er noget remonterende og meget hårdfør. Puden er dog ret løs efter vinteren, men bliver tæt i løbet af sommeren.
'Purple Robe' har mørkviolette blomster med et lille, hvidgult øje. Puden er stærkt kuplet og tæt om vinteren og under blomstringen, men noget åben om sommeren.
'Tauricola' har små, lyst lavendelfarvede blomster og grågrønt løv. Puden er svagt hvælvet, meget fast og regelmæssig.
'Valder' har store lysviolette blomster og friskgrønt løv hele året. Puden er fast og kuplet. Tåler megen tørke.
'Vindictive' har purpurrøde blomster og friskgrønt løv. Den overvintrer dog ikke godt og kan virke vissen i april.
En tørmur med blåpude (Aubrieta), kalkkarse (Arabis) og krognål (Alyssum).
Stenene skal også kunne ses.
Forhaverne på Fyn blomstrer med tusindvis af blåpuder i maj måned. Her er blåpude plantet sammen med en gulblomstret vortemælk (Euphorbia).
Vækstkrav: Blåpude foretrækker en varm og forholdsvis tør vokseplads i fuld sol og gerne en god, kalkholdig havejord, men den kræver ikke nogen voldsom gødningstilførsel. Det kan ske, at blomstringen begynder at gå tilbage, og så må planterne graves op, deles og omplantes. Det foregår bedst sidst på sommeren.
Anvendelse: Blåpude er uundværlig som stenbedsplante, og den trives storartet langs fliser, hvor jorden ikke er for fugtig. Den er meget smuk i plantemure og især i stengærder, hvor den passer godt sammen med fx guldslør, sløjfeblomst og lyngfloks. Formering: Blåpude formeres lige let ved deling og aflægning. Man kan også stikke den i november under glas, hvis man skal bruge mange småplanter, og arterne kan frøformeres. De nye planter udplantes bedst i august-september, og man bør lave god plads mellem de enkelte planter, da de alligevel hurtigt vokser sammen til tætte puder.
Blåpude og andre alpeplanter skal plantes i en tørmur samtidig med murens opbygning. Læg rødderne så langt ind mellem stenene, at de når ind i murens jordfyldte indre. Undgå tung lerjord, og bland i alle tilfælde grus, tørvestrøelse og styromull i jorden. Lavet kraftigt dræn af ral, skærver eller perlesten i bunden af plantemuren. Muren kan bygges af kampesten, Neksøsten eller knækfliser.