Logo

Montbretia - Crocosmia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Montbretia - Crocosmia

Crocosmia er sammensat af det semiti­ske krokos = safran og græsk osme = duft. Desuden er planten opkaldt efter den franske botaniker Montbret; på dansk kaldes den undertiden vejrhane. Montbretia stammer fra Sydafrika og er knoldplanter med sværdformede grøn­ne blade og fresia-lignende blomster, som sidder tæt i et toradet aks. Blom­sterfarven varierer fra citrongul til mørkerød. Montbretia er en glimrende afskæringsblomst.

 

Den bedste art af montbretia til havebrug er Crocosmia masonorum. Man ser tydeligt, at blomsterknopperne sidder i to rækker på stænglen.

 

Vækstkrav: Sikrest er det at behandle montbretia som gladiolus. Knoldene forspires indendørs og lægges ud i haven i maj på et solrigt sted i læ, hvor jorden er veldrænet og velgødet. I vækstperioden vandes med en svag gødningsopløsning. Om efteråret tager man knoldene op og hænger dem til tørre nogle dage på et lunt og luftigt sted. Så klipper man toppene af og opbevarer knoldene på et køligt, men frostfrit sted resten af vinteren. Med en god vinterdækning af halm eller et tykt lag blade med grangrene over kan man dog også gøre sig håb om at overvintre montbretia på friland. Tør­vemel alene gør det dog ikke.

 

Formering: Montbretia kan formeres ved de små sideknolde, der i reglen dannes i løbet af sommeren. Man opbevarer dem indendørs vinteren over sammen med de større knolde og ud­planter dem i bænk eller potte om foråret.

 

Arter:

Crocosmia crocosmiiflora er en krydsning mellem Crocosmia aurea og Crocosmia pottsii. Senere har man af denne krydsning udviklet en række storblomstrede sorter, 'bl.a. 'Citronel­la', gul med en mørkerød plet; 'Auro­ra' og 'Lady Wilson', begge med oran­ge blomster; og 'Carrnin Brillant', der har ret små, røde blomster.

 

Crocosmia masonorum er den bedste art til havebrug. Den har store, lysen­de orangegule blomster i juli-august og bliver 60-70 cm høj. 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (58 stemmer)
Siden er blevet set 19.752 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1222824-05-2018 15:41:59 Lars
Mine montbretia har overlevet fint uden nogen form for overdækning. Selvom det var en ret kold vinter.
99820-05-2013 16:08:53 hanne
Hej aase,hvis du vil af med montbrecia,og har flere end du har lovet væk,vil jeg mægtig gerne aftage nogle af dem.jeg er fra esbjerg,og du?.hen v
99920-05-2013 11:35:05 Aase Jepsen
Hej Grethe Hvis du er interesseret kan du få Montbresia af mig. Jeg smider kilovis ud hvert 3. år ved omplantning. Og det er jeg lige igang med. Mvh Aase
100026-08-2012 14:22:00 Grethe
Hej Preben, Tak for dit svar - jeg tror absolut, du har ret, at det er udplantningsmaterialet - jeg må se at finde en ordentlig kvalitet.
MVH
Grethe
100126-08-2012 14:14:45 Preben
Jeg kan ikke give nogen forklaring. Der er fire mulige: sorten, knoldenes duelighed, jordbunden og klimaet(eksempelvis fugtighed). Jeg brugte friske knolde, satte dem henholdsvis tør på fugtig jord (sand/mosejord) de voksede fortrinligt beggesteder. Så det må måske være udplasntningsmaterialet?
100226-08-2012 13:28:47 Grethe
Hvordan gør I det, oplever at Montbretia vokser så voldsomt. Jeg kan huske min mor havde dem i massevis. Jeg bor nu igen her på min fødegård, men har prøvet 3 gange nu at sætte Montbretia og DER KOMMER IKKE ÉN.... Det er godt nok ikke samme sted i haven, som i min barndom......
MVH
Grethe
100322-07-2012 11:34:59 Preben
Hej Mette! Ja, jeg har været heldig med at lykkedes mig at komme af med dem. Der er kun et mindre hjørne i haven, hvor små spirer stadig kommer frem. Jeg har glemt alt om navnet, men de var meget kønne med den karakteristiske røde farve. Blev sat i en række, men bredte sig hurtigt til et stort område omkring vores havedam - altså i fugtig jord.
100422-07-2012 11:22:56 Mette B.
Hej Preben Du har været heldig! Her hos os på Midtsjælland gik de alle til i vinteren 2010-2011. Jeg prøvede efterfølgende at sætte nye, men uden held i år. Nu har jeg helt opgivet og har i stedet for valgt at satse på andet, der er mindre frostfølsom. Mvh. Mette
100522-07-2012 00:38:51 Preben
Jeg købte engang montbretia knolde på en engelsk planteskole. Jeg kendte ikke så meget til planten, men det kom jeg til! De formerede sig som bare pokker, blev til en plage, og var næsten ikke til at udrydde. Nye planter spirede frem selv fra bitte små knolde. Efter årevis ihærdig indsats tror jeg, at vi efterhånden har fået bugt med dem.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her