Crocosmia er sammensat af det semitiske krokos = safran og græsk osme = duft. Desuden er planten opkaldt efter den franske botaniker Montbret; på dansk kaldes den undertiden vejrhane. Montbretia stammer fra Sydafrika og er knoldplanter med sværdformede grønne blade og fresia-lignende blomster, som sidder tæt i et toradet aks. Blomsterfarven varierer fra citrongul til mørkerød. Montbretia er en glimrende afskæringsblomst.
Den bedste art af montbretia til havebrug er Crocosmia masonorum. Man ser tydeligt, at blomsterknopperne sidder i to rækker på stænglen.
Vækstkrav: Sikrest er det at behandle montbretia som gladiolus. Knoldene forspires indendørs og lægges ud i haven i maj på et solrigt sted i læ, hvor jorden er veldrænet og velgødet. I vækstperioden vandes med en svag gødningsopløsning. Om efteråret tager man knoldene op og hænger dem til tørre nogle dage på et lunt og luftigt sted. Så klipper man toppene af og opbevarer knoldene på et køligt, men frostfrit sted resten af vinteren. Med en god vinterdækning af halm eller et tykt lag blade med grangrene over kan man dog også gøre sig håb om at overvintre montbretia på friland. Tørvemel alene gør det dog ikke.
Formering: Montbretia kan formeres ved de små sideknolde, der i reglen dannes i løbet af sommeren. Man opbevarer dem indendørs vinteren over sammen med de større knolde og udplanter dem i bænk eller potte om foråret.
Arter:
Crocosmia crocosmiiflora er en krydsning mellem Crocosmia aurea og Crocosmia pottsii. Senere har man af denne krydsning udviklet en række storblomstrede sorter, 'bl.a. 'Citronella', gul med en mørkerød plet; 'Aurora' og 'Lady Wilson', begge med orange blomster; og 'Carrnin Brillant', der har ret små, røde blomster.
Crocosmia masonorum er den bedste art til havebrug. Den har store, lysende orangegule blomster i juli-august og bliver 60-70 cm høj.