Egemeldug er en svamp, der angriber unge egetræer med en iøjnefaldende, hvidlig belægning. Sommerskuddene ser ud, som om de er dækket af mel; det skyldes svampens hvide luftmycelium. I den hvide belægning kan man med det blotte øje skimte sorte sporehuse, hvor der dannes de såkaldte sæksporer. Svampen snylter på egebladene ved at sende såkaldte haustorier eller svampetråde ind i plantens væv, hvorfra de opsuger næring.
Meldugsvampen overvintrer i form af svampe hyfer (svampetråde ) mellem knopskællene. Om foråret spirer de på samme tid, som knopperne springer ud. Angrebet ses kun lidt på forårsskuddene, men sporer herfra smitter sommertilvæksten, hvorved skud og blade skades. Bladene bliver små, og veddet modner så dårligt, at det kan blive skadet af frost i løbet af vinteren. Amerikanske ege er modstandsdygtige mod svampen, og ege, der er indført fra sydlige egne, har ikke så kraftig sommertilvækst, at svampeangrebet bliver alvorligt. Kemisk bekæmpelse.