Echinocactus omfattede tidligere en lang række forskellige arter, som nu er overført til flere forskellige selvstændige slægter; til de egentlige Echinocactus regnes nu kun få arter med kraftige torne. Nogle af disse er almindelige i kultur; men som regel ses de kun som forholdsvis unge eksemplarer. I forhold til planternes størrelse er blomsterne forholdsvis små; pindsvinekaktus dyrkes først og fremmest på grund af tornenes smukke farver og former.
Pindsvinekaktus eller guldkugle (Echinocactus grusonii) kaldes somme tider for »svigermors marokkopude«.
Pleje: Pindsvinekaktus trives bedst i en næringsrig, kraftig jordblanding. Væksten finder sted om sommeren, og i denne periode skal planterne have megen varme og sol, og der skal regelmæssigt tilføres vand og næring. Om vinteren må temperaturen gerne komme ned på ca. 10°C; der skal da tilføres meget mindre vand og slet ingen næring.
Formering: Formering finder som regel sted ved frø, der sås i en standardjord; temperaturen i jorden skal helst være 20-30°C, og det opnås ved at stille såkassen på eller over en radiator. Såkassen dækkes med glas eller plastic for at holde høj luftfugtighed.
Arter:
Echinocactus grusonii er hjemmehørende i Mexico. Den kaldes på dansk guldkugle eller svigermors marokkopude. Denne kaktus danner mangeribbede kugler, der kan blive op til 80 cm i diameter. Den har store, gule torne, der tegner sig skarpt mod plantens lysegrønne farve. Blomsterne er ligeledes gule, men udvikles sjældent på planter i kultur.
Echinocactus ingens er som ung smukt gråblå og har kraftige, vinkelbøjede, brune torne.