En vortekaktus, der har vokset i en 9 cm potte, og som nu trænger stærkt til at blive plantet om.
Hvornår man skal omplante
Jorden i en potte bliver til sidst udpint og skal skiftes ud.
En plante kan være vokset ud af sin beholder og have behov for en større.
Hvis vi har mistanke om, at der er noget galt med en plante, planter vi den om, så vi kan få set ordentligt på rødderne, mens vi leder efter problemet.
Håndtering af kaktus
Håndtering af kaktus kan være et problem for den uerfarne. Handsker er ubrugelige. De bliver hurtigt fulde af torne og lige så ubehagelige som kaktusplanterne selv.
Her er et par gode råd:
• Hold unge planter i rodhalsen, hvor tornene er svage eller manglende.
Hold planten i rodklumpen, hvis den er stærk nok.
Hold planter med få store torne mellem tornene eller i tornene, hvis det er muligt.
• For planter med mange ensartede torne kan det være muligt simpelthen at holde dem uden det store ubehag, fordi trykket bliver fordelt over mange punkter (fakirseng-princippet).
• Flyt høje planter ved hjælp af en midlertidig strop af avispapir, som derefter kasseres.
• Brug en bred trætang.
• Meget store, tunge planter med kraftige torne kan svøbes ind i store stykker forstærket polystyren.
• Sukkulenter, med undtagelse af vortemælk og nogle få andre arter, er som regel mindre problematiske.
Pas på med:
• Planter med krumme torne. Man kan blive frygteligt indfiltret i dem.
• Slægten Opuntia og deres slægtninge. Deres modhageklædte torne (glochidier) er vanskelige at fjerne. Vi har fundet ud af, at den bedste måde at fjerne dem på er at sætte almindelig gennemsigtig tape på huden (hvor tornene sidder). Når tapen trækkes af, fjerner den de fleste af disse irriterende småtorne.
• Vortemælkplanternes saft kan være meget ubehagelig og inficere skrammer og andre følsomme hudområder. Vask omgående med koldt vand og søg om nødvendigt lægehjælp.
OMPLANTNING
Hæld planten ud i håndfladen eller på et stykke avispapir og undersøg rødderne for problemer, dvs. skader eller insekter.
Vælg en lidt større potte (omkring 2,5 cm større i diameter), dæk bunden med drænmateriale (urtepotteskår eller leca-ærter), læg en smule ny kompost i potten, put planten i og fyld sprækkerne med frisk jord.
Til sidst dækkes toppen med fint akvariegrus. Planten må ikke vandes i mindst en uge efter omplantningen.
--