Lige siden de store landboreformer i slutningen af det 18. årh. har der været regler for hegning mellem naboer, og hovedprincippet: »Hver grundejer er pligtig til at tage halvt hegn mod nabo« gælder stadig. »Lov om hegn«, stadfæstet 27.5.1950, omhandler alle hegn, som ved deres placering, funktion og fremtoning har betydning for andre end grundejeren. Undtaget fra loven er hegn omkring kirkegårde, militære anlæg, jernbaner og andre almennyttige anlæg.
Loven er ikke ganske klar og entydig, men et arbejdsgrundlag for hegnssynet, som er klage- og forligsinstans. Enhver grundejer bør dog, inden investeringer foretages og eventuel diskussion med naboen indledes, anskaffe hegnsloven hos en boghandler/eller låne på biblioteket.
Udover hegnsloven kan kommunale politivedtægter, partielle byplan-vedtægter eller lokalplaner indeholde afgørende bestemmelser for opførelse af hegn, og for så vidt angår lovpligtig hegning af private svømmebassiner, findes bestemmelser herom i det af Boligministeriet udfærdigede bygningsreglement. Byplanvedtægter og lokalplaner kan fås på kommunekontoret, Teknisk afd.
I hegnsloven står i øvrigt, at den ikke gælder for Københavns kommune, som indtil 1977 havde sin egen byggelov. Der bør man søge oplysning hos den kommunale forvaltning, eventuelt hos Boligministeriets Bygningsstyrelse, som i denne specielle sammenhæng er tillagt særlige beføjelser.
Afgørende for hegnslovens formulering og administration er dens skelnen mellem fælleshegn og egne hegn.
……………………………………………………..
Hegnsloven kort
Hegnslovens formål:
Hegnsloven giver svar på en række spørgsmål om nabohegn, fx:
• Hvor højt må hegnet være
• Hvor hegnet skal stå
• Hvem skal betale for hegnet
• Hvordan afgøres uenigheder om hegn
Loven kan bruges til at undersøge, om et nyt hegn vil overholde lovkravene, og hvad man som naboer kan forlange af hinanden.
Hvor gælder hegnsloven ?
Hegnsloven gælder for nabohegn, som er:
• Fælleshegn
Fælleshegn står i skel.
Normalhøjden er 1,80 meter og den maximale højde er 2,0 meter
• Eget hegn
Eget hegn står langs skellet i en afstand op til 1,75 meter fra skel
Den maximale højde er 2,0 meter + den afstand hegnet står fra skellet
Hegnsloven gælder ikke for:
• Indre hegn
Indre hegn står ikke langs skellet eller længere fra skel end 1,75 meter
Måske er hegnet også omfattet af andre bygnings bestemmelser, lokal planer, servitutter osv.
Fordeling af udgifterne til hegn:
Udgifterne eller arbejdet til et nyt fælleshegn skal deles mellem naboerne.
Hvis hegnet tjener den ene nabo mere end den anden, eller der findes en anden fysisk adskillelse af grundene, som gør hegnet overflødigt, kan udgifterne i stedet fordeles efter forholdene.
Ved ændringer af et eksisterende hegn, som ikke er udskiftningsmodent, skal den nabo, som ønsker at ændre hegnet, afholde udgifterne eller arbejdet med hegnet.
Udgifterne eller arbejdet med at vedligeholde hegnet, skal deles mellem parterne. Dog kan udgifterne/arbejdet fordeles efter forholdene, hvis hegnet tjener den ene nabo mere end den anden.
Hegnslovens bogstav og tvister:
Tvister om hegn afgøres af hegnsynet. Hegnsloven er lovgrundlaget for Hegnsynet og lovteksten kan læses på www.hegnsloven.dk
Loven er lang og knudret, men der findes en pjece: "Hegn og et godt naboskab", som er lettere at forstå. Pjecen kan fås på papir hos de fleste kommuner eller den kan læses og udskrives hos "Foreningen af hegnsyn"
Læs hvad der indgår i hegnsynets kendelser
Fælleshegn
Fælleshegn rejses i skel og ejes og vedligeholdes af begge grundejere. Om fælleshegn står bl.a., at de »bør afpasses efter de tilstødende ejendommes karakter og benyttelse« og at det bør »påses, at hegnet ikke i højere grad end nødvendigt spærrer for lys, luft eller udsigt eller på uheldig måde ændrer landskabsbilledet«. Det fremgår heraf, at et fælleshegn bør have forskellig karakter, alt efter om det adskiller landbrugsejendomme, villahaver eller industrigrunde fra hinanden. I boligkvarterer fastsættes fælleshegnets normalhøjde til 1,8-2 m, men ejendomme med afvigende karakter og benyttelse kan fra hegnssynet få tilladelse til eller pålæg om at opføre særlige hegn på egen grund, og hegnet falder da oftest ind under begrebet egne hegn.
Hegnssynet kan også bestemme, at hegn af træer eller buske skal suppleres med midlertidigt fast hegn, indtil planterne danner et forsvarligt hegn. Enhver grundejer har pligt til, når naboen forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet med etablering af fælleshegn. Hvis det hegn, som naboen ønsker, findes urimelig dyrt, hvis det i særlig grad tjener dennes interesser eller hvis man blot ikke kan blive enige om, hvorvidt hegnet skal bestå af f. eks. hæk eller raftehegn, må sagen forelægges hegnssynet, før hegnet påbegyndes. Hegnssynet kan da bestemme en udgiftsfordeling, svarende til den gavn, parterne har af hegnet.
Fælleshegn er fælles ejendom og kan derfor kun sløjfes, udskiftes eller fornys, når ejerne er enige herom eller hegnssynet har bedømt sagen og bestemt en eventuel udgiftsfordeling. Tilsvarende har begge parter pligt til at vedligeholde hegnet og beskytte det mod skader, så det stadig kan opfylde sit formål. Ligesom man ikke må beskadige et levende fælleshegn ved f.eks. jordbehandling, sprøjtning eller manglende ukrudtsbekæmpelse, må man heller ikke beskadige hegnet ved at lade grene vokse igennem det eller for tæt henover. Naboen har i så fald ret til at kappe grenene i skellinjen af. I boligkvarterer kan levende fælleshegn kræves nedkappet en gang årlig til en højde af 2 m; men ingen af parterne må egenhændigt kappe hegnet lavere eller udtynde det, så det ændrer karakter.
Hvis et fælleshegn er opført efter særlig udgiftsfordeling, vil vedligeholdelsesbyrden ofte svare hertil, og den, der har den ekstra vedligeholdelse, har ret til i fornødent omfang at færdes på naboejendommen.
Egne hegn
Egne hegn rejses på egen grund og ejes af grundejeren, ligesom den fulde vedligeholdelse normalt påhviler ejeren. Egne hegn må ikke påføre naboer større ulemper end fælleshegn, og de må ikke være højere, idet der dog tillades et højdetillæg, svarende til afstanden til skellinjen.
De fleste grundejere har eget hegn til offentlig vej eller sti og må her normalt afholde hele udgiften til etablering og vedligeholdelse af hegn. Det offentlige eller eventuelle grundejerforeninger stiller alligevel ofte krav til hegnstypen, og hegnsloven siger, at der »bør tilstræbes et tiltalende helhedsindtryk«.
Videre stilles der ofte krav om oversigtsforhold for trafikken, og låger m.m. må ikke kunne åbnes udad. En grundejer kan opsætte eget hegn omkring hele sin grund mod selv at afholde udgiften herved, men må respektere reglerne for eventuelle eksisterende fælleshegn. Grundejeren kan ligeledes sløjfe eller udskifte eget hegn; men såfremt der ikke findes andet hegn mod en nabo, skal denne have meddelelse om arbejdet senest 1 måned før dets påbegyndelse. Består hegnet af plankeværk eller mur, har naboen ret til at bygge halvtage og mindre skure herpå samt opsætte espalier o.lign. Egne hegn vedligeholdes af ejeren, men hvis naboen har væsentlig nytte af hegnet, kan hegnssynet fordele vedligeholdelsesbyrden. Planter til eget hegn skal placeres, så de ved beskæring kan holdes bag skellinjen, og i højden kan det forlanges beskåret, så det ikke generer mere end fælleshegn. Under vedligeholdelsen må ejeren mellem 1. november og 1. maj færdes på nabogrunden i nødvendigt omfang, dog uden at volde skader.
Hegnssynet
Enhver kommunalbestyrelse skal for hver kommunalvalgperiode vælge et hegnssyn på 1 formand og 2 medlemmer, og mindst en af dem skal være plantningskyndig. En grundejer kan ved skriftlig henvendelse med en kort sagsfremstilling begære en hegnssynsforretning afholdt. Hegnssynet hører parterne og søger at forlige disse. Hvis det ikke lykkes, afsiges kendelse, og den, kendelsen går imod, må betale de faste vederlag, der tilkommer hegnssynet.