Vegetationen i enge og overdrev er i forsommeren domineret af den vilde kørvel. Et godt forbillede for blomsterengen i en lidt større have.
Vegetation betyder bevoksning. Botanikerne bruger ofte ordet som samlebetegnelse for hele bevoksningen i et bestemt landområde; man taler .om Færøernes vegetation og mener dermed alt, hvad der vokser (naturligt) på Færøerne. På samme brede måde bruges betegnelsen vegetationsløs om områder helt uden synlig plantevækst; men sådanne »vegetationsløse« områder kan dog godt huse planteliv, f.eks. overtræk af blågrønalger.
Lidt mindre omfattende er ordet i sammensætninger som græsvegetation, dvs. plantesamfund, domineret af græsser. Men nogen særlig præcis beskrivelse af et plantesamfund er betegnelsen græsvegetation ikke; den kan betegne alt fra en afrikansk savanne uden træer og buske til en dansk eng. Man kan også tale om vegetationstyper, f.eks. hedevegetation, engvegetation eller skovvegetation. Disse ord indebærer en slags definition af bevoksningers sammensætning på et område, altså et plantesamfund. Ved hedevegetation forstår de fleste danskere således umiddelbart en bevoksning af hedelyng, bøllearter, græsser, mosser og måske rensdyrlav. Vegetationsanalyser gennemføres undertiden. Det er analyser af plantedækkets sammensætning i bestemte områder og har bl.a. til formål at belyse sammenhængen mellem den naturlige vegetation og de fysisk-kemiske forhold, der betinger dens sammensætning.
Hedelandskab med hedelyng og nåletræsplantager. Lyngen må med mellemrum afbrændes for ikke at »springe i skov«, hvorved lyngen forsvinder.
Klitlandskab, hvor de grå klitter er bevokset med hjælme og marehalm. Vegetationen er meget ømfindtlig for menneskets færdsel.
Et typisk moselandskab med siv, dunhammer og gule sværdliljer.
Skovvegetationen kan ofte bestå af en enkelt trætype, men her ses en blandskov med bøg, løn og gran.