Svinemælk - Sonchus

Navnet svinemælk antyder, at planter­ne tidligere har været anvendt som svine- og kreaturfoder. Både de enåri­ge og flerårige arter optræder som besværlige ukrudtsplanter i marker og haver. Det er store, grove planter med høvlformede. randtornede blade og skøre stængler, der indeholder mælke­saft. De gule kurvblomster har et kurv­dække med taglagte skæl. Frøene er forsynet med snehvide fnok og spredes af vinden over store afstande.

Ru svinemælk (Sonehus asper) er en enårig eller toårig ukrudtsplante med tornede blade.

Arter:

Agersvinemælk (Sonehus arven­sis) har et vidt forgrenet system af underjordiske udløbere, der er så skø­re, at de let knækker under lugearbej­det; en enkelt lille rodstump er nok til at danne en ny plante. Planten kan blive 120 cm høj. Den har flerfligede blade og store, gule kurvblomster; blomsterstilke og kurvsvøb er tæt besat med kirtelhår. Ligesom mælkebøtte indeholder hele planten rigelig mælke­saft. Den blomstrer i juli-august og findes især på gødningsfattig jord, i naturen også i kratskove og langs stranden. I haven bekæmpes den ved opsamling af alle rodstumper i forbin­delse med en skrællegravning eller en let gravning med gravegreb.

Almindelig svinemælk (Sonehus olera­ceus) er ikke så voldsom en ukrudts­plante som agersvinemælk. Den er i modsætning til denne kun enårig og spredes ved frø, som spirer sent på sommeren. Den bliver 30-80 cm høj med skøre, saftige stængler og blade, som indeholder mælkesaft; bladene er fjerfligede med et stort endeafsnit. Kurvblomsterne er små, rent gule og savner kirtelhår; de er fremme fra juni til september. Denne svinemælk be­kæmpes let med en lugehakke, før frøene er modne.

Kærsvinemælk (Sonehus palustris) er en af vore største vildtvoksende stauder; den ugrenede, gulgrønne stængel bliver 1-2 m høj. De lysegule kurve er samlet i en halvskærmformet kvast i spidsen af stænglen og blom­strer i juli-august. Den vokser i rør­sumpe og nær kildevæld på strandklin­ter og breder sig ved indtil 5 cm tykke, lange rodstængler.

Ru svinemælk (Sonehus asper) ligner almindelig svinemælk, men har stive, glinsende blade med fine torne i ran­den. Den er en- til toårig og findes mest på dyrket jord.