Logo

Cykas - Cycas

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cykas - Cycas

Cykas hører til gruppen af koglepal­mer, der var almindelig i tidligere jordperioder, især i trias- og juratiden. I nutiden findes cykas i alle tropiske lande. Planterne ligner umiddelbart palmer, men er slet ikke i familie med dem. Det kan man se på den måde, på hvilken blomstringen finder sted, og ved, at unge blade udvikler sig på samme måde som hos bregner. Cykas har mellem sine løvblade mange blad­agtige dele, som langs randen har et antal frøanlæg, mens hanblomsterne er samlet i en kogleagtig blomsterstand. Tidligere brugtes de meget holdbare cykas-blade ofte til binderi. Cykas­planterne er særbo, dvs. at der findes hanplanter og hunplanter . Bladene er stive, fjerdelte og mørkegrønne. En gang om året dannes en ny bladkrans. Gamle blade dør efter 3-5 år. Blom­stringen er uregelmæssig; der kan godt gå to år eller mere imellem.

 

Arter:

Cycas cireinalis stammer fra Sri Lanka (Ceylon), Indonesien og Filip­pinerne. Den minder meget om Cycas revaluta, men bladene er bredere.

Cycas revaluta stammer fra Sydøstasi­en. Af marven fra denne art fremstilles sago. Stammen kan blive op til 3 m høj og bladene 50-200 cm lange.

Cycas rumphii stammer fra Polynesien, Malaysia og Ny Guinea, hvor stammen kan blive op til 8 m. Bladene bliver op til 200 cm lange og småbladene op til 20-30 cm.

 

Cycas revoluta stammer fra Sydøstasien og er den hyppigst dyrkede art.

 

Af marven fra Cycas revoluta fremstilles sago.

 

Pleje: Cykas gror bedst i en luftig, noget sandholdig jord ved en tempera­tur på 25°C. Den foretrækker nogen skygge og høj luftfugtighed; derfor er regelmæssig oversprøjtning på solrige dage nødvendig. Vand og næring gives regelmæssigt. Omplantning kan ske om foråret og sommeren, bedst umid­delbart før en ny bladkrans udvikles. Om vinteren må temperaturen ikke komme under 12-15°C, og planterne skal holdes tørt.

 

Formering: Som regel formeres cykas ved hjælp af frø, der sås umiddelbart efter modning. Der sås i en tørveblan­ding ved en temperatur på 25-30°C. Spiringen kan vare nogle måneder. Nogle arter, fx Cycas revaluta, kan også formeres vegetativt. Det sker ved hjælp af de udvækster, der dannes ved grunden af stammen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (55 stemmer)
Siden er blevet set 15.825 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
96108-03-2015 10:09:52 Bodil Bergmann
I januar,hvert år,skyder 5-6 lange stængler op.Skal jeg klippe dem af,når de bliver gule?Er det en form for blomster(selvom det ikke liner)
96228-02-2014 10:50:12 Bente Larsen
Vores palme skyder med 6 stk. 1 meter høje blade. Skal vi foretage os noget ?
96320-02-2013 17:24:49 Tulle Skouboe
I øjeblikket er et sæt nye blade (12 stk.) på vej - imponerende at følge! Det er 4 år siden sidst, så tålmodighed er et most! ;-)
96416-02-2011 19:38:19
96515-11-2010 21:24:20 Ole Amnitzbøl Fredsbo
Palmen skyder med 6 stk 1 meter høje blade? Skal bladene beskæres ?. Flot og dejlig palme.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her