Familie: Vitaceae - Vinfamilien.
Hjemsted: Australien.
Vækstform: Høj, busket klatreplante med slyngtråde.
Blade: Stedsegrønne, læderagtige, skinnende, med bølgede, savtakkede kanter og et noget metallisk skær.
Anvendelse: En tiltalende plante, velegnet i stuen, kontoret eller køligt væksthus - dyrkes for de kønne blades skyld.
Pasning: Russervin er en ret hårdfør plante, der kan tåle en hel del modgang. Den kræver ikke særligt meget lys: østvestvindue - nordvindue om sommeren. Kan espalieres op ad en væg eller opbindes til stok eller stativ. Vandes ret sparsomt, gødes jævnt i vækstsæsonen. Tåler temperaturer ned til omkring 10°C. Ompottes tidligt - lad være med at ryste al den gamle jord af, da rødderne er ret skøre.
Jord: Ler- og sphagnumholdig jordblanding eller muldjord med sphagnum.
Formering: Top- eller ledstiklinger, bedst om sommeren og helst på undervarme og med sluttet luft.
Problemer: Rødt spind. Overvanding giver bladfald.
Sorter: 'Grandidentata' - har færre slyngtråde, er hurtigtvoksende.