Hyld (Sambucus nigra) blomstrer omkring midsommer. Blomsterne har en kraftig duft. Hyld er en almindelig busk overalt i Europa og findes også i Lilleasien, Kaukasus og Vestsibirien. Den gror i hegn og gærder og i lysninger i skove. Hvor hylden står frit, danner den en stor busk eller et lille træ, tit med flere stammer. Stammen er oftest noget kroget, men de unge skud er lange og rette. Barken på de unge skud er. grøn, men bliver ved modenhed lyst gråbrun med tydelige, gullige lenticeller, som gør barken ru. Ældre bark er furet og korkagtig. Grenbygningen er stiv, hvilket gør hyld til en ret vindfør plante. Bladene er modsatte og uligefinnede, med 5-7 småblade. De små hvidgule, stærkt duftende blomster er samlet i femgrenede kvaste i juni-juli. Blomsterne er rige på nektar. De nyudsprungne blomster kan plukkes og tørres og bruges til hyldete.
Frugterne modnes i september-oktober. Det er små sorte eller sortblå stenfrugter (ikke bær!), som er eftertragtede af både mennesker og fugle. Især kan stære tage godt for sig af frugterne, hvis frø ofte passerer uskadt gennem fuglenes fordøjelsessystem. På den måde spredes hylden. Frugtsaften er stærkt farvet, purpur eller sortrød, og rig på C-vitamin.
Vækstkrav: Hyld bør dyrkes på en god, dybmuldet jord og behøver kun i de mest forblæste egne et læ. Ofte ses hyld plantet i lavninger, som p.gr. af faren for nattefrost ikke er egnet til andre frugttræer. Hylden blomstrer så sent, at der ikke længere er risiko for frost.
Pleje: Hyld kræver ikke megen pleje. Beskæringen indskrænker sig til fjernelse af brækkede grene og en udtynding, som har til formål at forny busken og holde den nede i højde, så plukkearbejdet ikke bliver besværligt. Formering: Formering sker for arternes vedkommende let ved frø. Frøet bør sås straks efter høst. Kan man ikke få såbedet klart inden vinteren, bør frøet stratificeres (lægges i fugtigt sand) vinteren over og sås tidligt om foråret. Første efterår plantes frøplanterne ud i rækker. Sorterne formeres let ved stiklinger, taget af kraftige skud, som er to år gamle. Stiklingerne skæres lige efter løvfald, bundtes og opbevares i tørvestrøelse eller sand, til de om foråret kan stikkes på bede. Roddannelsen er under gunstige forhold hurtig.
Sorter: 'Korsør' giver en høj, kraftig busk. Skærmene er store og ret løse, med rødlig stilk og ribber. Bærrene modner ensartet; de er runde, glatte og har en mild og sød smag. Farvestofindholdet er ret lille, så saften er lys. 'Korsør' modner middeltidligt.
'Sambu' danner middelhøje, middelkraftige buske. Skærmene er middelstore, og de store, runde bær har en kraftig hyldebærsmag uden at være bitre. Saften er meget kraftigt farvet. Modningen er ensartet og ret tidlig.
Som prydbuske anvendes følgende sorter:
Fligetbladet hyld (Sambucus nigra 'Laciniata') har dobbelt snitdelte, regelmæssige blade, som giver et smukt spil, når vinden bevæger dem. Pyramidehyld (Sambucus nigra 'Pyramidalis') har en meget tæt og opret vækst med tykke skud og ujævn bark.
Hvidbroget hyld (Sambucus nigra ' Albovariegata') og gulbroget hyld (Sambucus nigra ' Aureo-variegata') har henholdsvis hvidbrogede og gulbrogede blade, mens bladene hos guld hyld (Sambucus nigra ' Aurea') er jævnt gyldengule.
Sygdomme: Tørresyge skyldes en svamp (Gloeosporium fructigenum var. sambuci) og viser sig ved, at frugterne tørrer ind lige før modningen. På de tørre frugter kommer der en mængde lyserøde sporer. Tørresygen bekæmpes ved gentagne sprøjtninger med et anerkendt svampemiddel.
Grågrønne eller gulgrønne ringformede eller spættede tegninger på bladene tyder på virusangreb. Det er dog sjældent, at angrebet bliver så kraftigt, at det har nogen væsentlig indflydelse på avlen.
Skadedyr: Den værste plage er nok stærene, som i store flokke og hurtigt ribber busken for frugter. Det mest effektive middel mod disse fugle er at dække buskene med net.
Alvorlige skadedyr er også hyldens bladlus, som er sorte og ofte findes i store mængder på de unge skud. Lusene er lette at holde i skak med et almindeligt insekticid. Krøllesyge skyldes nogle små mider, som får småbladene til at krølle sig sammen.
Andre arter: Druehyld (Sambucus racemosa), canadisk hyld (Sambucus canadensis) og sommerhyld (Sambucus ebulus) er omtalt i særlige artikler under deres danske navne.
Hyld er et besværligt ukrudt, især i busketter og hække. Grav omgående alle småplanter op med rod, så prydplanterne ikke ødelægges.